Om os

Definitionen af vores livsstil hedder “vanlifers” – det betyder: mennesker der lever fuld tid i en minibus.

Vores liv ændrede sig drastisk for 12 år siden, da vi flyttede til Bulgarien. Linda var blevet syg af stress og kunne ikke komme ud af sengen. Hun var blevet fanget i tristheden og hverdagstummerummet. Bo sørgede for, at sælge hus og biler, så vi kunne komme ud at rejse et år inden ungerne skulle begynde i skole.

Vi ønskede et år med sol, eventyr og oplevelser. Valget faldt på Bulgarien; det billigste land i EU, uendelige solskinstimer, og en kultur, der lå så langt fra den danske, at vi kunne få det maksimale på opleveren.

Eventyrer der lever i nuet.

Det ene år tog det andet og vi har nydt vores tid på Balkan, hvor vi har haft muligheden for at tage på eventyr hver weekend og ferie. Vi har haft tid til ungerne og mere tid til os selv.

Bo har været fuldtidsarbejdende og Linda har være freelancer – på et tidspunkt blev hun fuldtid, men vi erkendte, at det ikke fungerer for vores familie. At bo i udlandet kræver, at der er én, der holder trådende samlet – hun har være den, der har søger for, at hverdagen og skolen har fungeret.

Mere sport

Bo begyndte at cykle igen – og denne gang mountainbike i bjergene. Han tog løbeskoene på og trænede op til marathon.

Hans sportsevents foregik altid de meste fantastiske steder i bjergene – små gemte perler, som ikke bliver nævnt i guidebøgerne. Vi blev inviteret ind i kulturen og de andre menneskers liv – noget, som man ikke oplever, som almindelig turist. Ved de forskellige events hikede Linda, Nicolas og Alexander og oplevede kulturen.

Hverdagen indhentede os

Men selv midt i eventyret kan man blive fanget i hverdagen og hamstrehjulet med arbejde, madpakker, vasketøj, beskidte toiletter, skole og lektier.

For Bo begyndte arbejdet at fylde for meget og genere stress. Og Linda var blevet træt af trapper, der skulle støvsuges og var kørt fast i hverdagen.

Men ungernes skoler holdt os fast i Bulgarien. Alexander skulle være færdig med folkeskolen og Nicolas skulle være 16 år førend ham måtte være hjemme-studerende.

Når friheden og det simple liv kalder

Vi valgte at trække stikket og træde ud af hamstrehjulets krævende spin.

I julen 2018 havde vi købt en lille camper for at give os mere frihed, når vi var afsted på vores mange ture. I sommeren 2019 var vi afsted i 3 måneder og havde følelsen af, at ingen af os ønskede at komme tilbage til hverdagen.

Bo mente, at han sagtens kunne leve i en camper – og spiren til vores nye liv var født.

Da vi kom tilbage fra vores lange sommerferie føltes hverdagen endnu mere tom og trist. Der gik ikke lang tid førend ønsket om en mere simpel livstil tog form.

• stresset fra Bos arbejde skulle elimineres og arbejdsglæden genfindes
• mere tid til os selv og ungerne
• flere oplevelser
• mere sport

Økonomisk har vi skåret alt væk og forsøger at leve så simpelt som muligt. Vi wildcamper, altså sover ude i naturen – ganske gratis. Vi laver vores eget mad. Og vi rejser langsomt. Det betyder også, at vi ikke har brug for så mange penge og dermed ikke skal arbejde så meget.

Sporten har smittet os alle – de fedeste oplevelser, når vi kommer til nye steder, er løbeturen ud i det ukendte. At opleve naturen og kulturen ufiltreret og tæt på. Vi bliver totalt glade i låget og får den ultimative følelse af frihed og livsglæde.

Nicolas og Alexander elsker at deltage i større løbe-arrangementer og mærke den spændte pulseren. Og for dig, som ikke kender Bo, så lever og ånder han for at konkurrere!

Hjemmeskolen

Hver dag sidder Nicolas og Alexander 3-4 timer og laver lektier. De er fokuserede og målrettede. Det er en fornøjelse at se deres arbejdsglæde.

Nicolas er på 3. ud af 5 år på det nationale kunstgymnasium i Plovdiv. Han elsker det. Efter man er fyldt 16 år, så har man i Bulgarien mulighed for, at undervise sig selv. Det betyder, at Nicolas hver dag sidder og laver lektier. Han er mest udfordret på matematik og fysik, så det arbejder ham med hver dag. Derudover tager han fransk og tegning. Om lidt putter han kemi oveni. De nemmere fag som filosofi, bulgarsk, historie og geografi tager han til foråret, hvor han bare skal læse op på det.

Alexander er blevet færdig med folkeskolen med speciale i matematik. Han vil gerne på HTX i Danmark og har derfor brug for at afslutte dansk 9. klasse. Han sidder derfor hver dag med dansk grammatik og stil. På 2 måneder har han udviklet sig fra at være begrænset i sin måde at skrive på til at kunne formulere sig virkelig godt.

Det var meningen, at han skulle starte her i sommeren 2020. Vi er dog blevet enige om, at han ikke bliver helt klar til at stå på egne ben til næste år, hvor han kun er 15 år – eller det vil sige, at Alex føler sig klar, men at Linda har sat bremsen i. Hun mener, at han ikke moden nok til at flytte hjemmefra til et andet land, hvor han skal stå på egen ben. Og venter han et år mere, så bliver han også jævnalderen med sine klassekammerater. win-win.

Vi er derfor blevet enige om, at han har 2 år til at lære dansk i og at han så skal fordybe sig i en anden hobby, hvor han udfordrer hjernen. Han har efter flere forsøg med forskellige ting kastet sig over programmering og sidder nu og koder. Han er fuldstændig fordybet og kan næsten ikke stoppe igen, når skoledagen er overstået.

Kontor på 4 hjul

På vores sommerferie i 2019 arbejdede Bo fra camperen – og det fungerede perfekt. Vi har derfor indrettet camperen med et lille kontorbord, antenner og en router til internettet. Hver formiddag står den på arbejde og skole.

I starten havde vi udfordringer med internettet og vi måtte flere gange køre fra steder, som var vildt smukke, fordi internettet ikke var stærkt nok til at arbejde. Det har vi fået styr på med antenner, den nyeste router der findes, apps der viser og hvor der er antennemaster.

Med hensyn til internettet er vi blev udfordret på en ny regel i EU vedr. roaming. Telefonselskaberne har en indbyrdes aftale om, at man kun kan roame i maksimum 3 måneder. Så vi har måtte finde lokale alternativer.

I Skotland har vi været så heldige, at selskabet voxi har problemer med deres abonnementer. Det betyder, at vi har fri internet – også i udlandet.

Bo har sagt sit arbejde op og er gået selvstændig sammen med sin kollega Z. De holder de budgetter, som de satte op inden de gik selvstændige. Så arbejdsmæssigt er alt fuldstændig fantastisk.

Hvad sker der i morgen?

I skrivende stund (1. november 2019 – og 3 måneder inde i vores rejse) er vores mål, at rejse endnu langsommere end vi har gjort de første par måneder. At være de forskellige steder i længere tid og finde flere store og små løb, som vi kan deltage i.

Hvor går rejsen hen?

De lande vi gerne på forhånd gerne vil fordybe os i er Skotland, Portugal og Marocco.

Planen er, at bevæge os, så det hele tiden passer med, at vi har omkring 18-25 grader og sol/tørvejr. Vanlife er ikke specielt interessant, når det er enten for varmt eller for koldt – eller hvis man er fanget i bilen pga. regnvejr og storm.

Så vi starter med Skotland og kører ned mod Portugal. Mens det er vinter i Europa, så er vi i Marocco**

Nicolas skal være tilbage i skolen, Bulgarien, maj 2020, hvor han skal til prøve i alle fagene for at sikre, at han kan gå videre til næste skoleår.

** I Portugal regnede det og Bo føler sig usikker med hensyn til Marocco

Portugal

Tjaa, Portugal var regnende og blæsende. Og vejrudsigten lovede os storm og guddommelig brusebad i flere uger frem. Højtrykkene og lavtrykkene kom væltende ind over kysten i en uendelig strøm. Det endte derfor med, at vi kørte videre mod det solrige Andalusien i det sydlige Spanien. Her er det kun nede ved kysten, at det er varmt. Så snart vi bevæger os ind mod bjergene lige bag ved os, så falder temperaturen straks fra 18 til 10-12 grader.

Marocco og internettet

Marocco bliver det vist heller ikke til. Bo var lettet over, at vi Katharinas dokumenter var lidt usikre. Han kunne ikke helt overskue ustabiliteten og uvisheden om, om internettet er stabilt nok, til at han kan køre virksomheden fra Nord-afrika. Der var for mange usikkerheder.

Og økonomisk er det også en større udskrivning med titer-test (rabies) til Katharina, færge og en internetregning i Marocco, der er meget dyre end her i Europa.

Hvis man skærer det helt ind til benet, så har Bo vist fået nok udfordring her i 2019, hvor han har taget skridtet ud i en selvstændig virksomhed og ud af sin komfortzone.

Komfortzone og eventyret

Folk der kender os ved, at Bo elsker komfortzonen – og at Linda meget hurtigt kommer til at kede sig i komfortzonen.

Vi er enige om, at Linda søger for, at vi aldrig keder os – mens Bo søger for, at alle Lindas mere eller mindre skøre ideer bliver mulige at føre ud i livet. Men Bo skal altid have lidt tid til at vænne sig til tanken og selv ønske at tage skridtet.

.. eller som jeg (Bo), siger: Hvis der kun var mig, ville vi kede os ihjel, men hvis der kun var Linda, så ville vi ryge ud over en skrænt 😉