Vi ønsker virkelig at se Portugal – og det kan da ikke regne for evigt, eller hvad?

Vi har 3 lande, som vi rigtig gerne vil udforske mere end andre – Skotland, Portugal og Marocco.

Det er første gang, at vi har karantæne i camperen. De andre gange har det været i en lejlighed, hvor vi hurtigt har følt os indelukket. Men i camperen har vi stadig haft følelsen af frihed.

Efter den lidt skuffende oplevelse ved lystbådehavnen i går, havde vi planlagt at tage til en rigtig strand med sand og mulighed for at lege.

Vi var 5 mennesker omkring julefrokosten fra 3 kontinenter, 3 vidt forskellige professioner og i alderen 14-70. Ruth er kunstner og fra Israel og opvokset i en fattig kibutz – Gohwai er ph.d. og fra Taiwan – og vi er simple mennesker fra Danmark.

Vi er løbet tør for gas og har i den sidste uges tid brugt vores ekstra brænder og de små engangsflasker – men det er ikke holdbart i lænden. Så Alex fik den fantastiske ide, at køre til Frankrig og bytte vores flaske.

Vi havde delt os. Bo og Alex besøgte Eiffeltårnet og Niki og jeg besøgte Louvre. Jeg klatrede op i Eiffeltårnet for 20 år siden sammen med min veninde Tina og Niki ville allerhelst besøge Louvre.

Det er oftest de små ting, oplevelser og mødet med nye mennesker, som gør størst indtryk. Det er oplevelsen, følelsen, latteren, historierne, sammenværet, det skæve – og alle fejlene, man grinende genfortæller 20 år efter.

Vi skal videre. Bo er ved at brænde sammen og har brug for at isolere sig og komme ud at deltage i et løb igen.