Valencias videnskabsmuseum

Efter Moesgaard Museum så bliver vi dybt skuffede, når vi besøger andre museer. Denne gang var den den interaktive udstilling i den ekstremt flotte bygning, som huser et af europas største videnskabsmuseer.

Det er ihvertfald den måde, som de præsenterer deres udstilling på – Europas første interaktive museum, hvor den besøgende kan lære alt om videnskab og fremtiden. Man kan tage aktiv del i udstillingen. Og ikke mindst, så er det stedet, hvor flere videnskabelige kongresser bliver afholdt. Så forventningerne var høje.

24€ senere stod vi i den første udstilling om hjernen – halvdelen af maskinerne virkede ikke. Udstillingen var 10-15 år gammel og maskinerne var ikke blevet vedligeholdt. De ting der virkede, var gabende kedelige. På 3. sal var der en hel etage fyldt med interaktive maskiner. Ved den ene hang et målebånd, så man kunne måle sin næse for at se, hvor lang den er i forhold til den længste næse i verden – 8 cm, hvis du er interesseret i at gøre videnskabsøvelsen efter. Der var også interaktive maskiner, hvor man kunne trykke på en knap og så lyste en diode inde på et billede. På den måde kunne man lære om cellens opbygning og hvor mitokondrierne og DNA strengene var i en celle – noget som ungerne allerede har lært i 5. klasse. Det sjoveste på udstillingen var deres pacman-spillemaskine fra 80’erne – her slog Bo Alex og han var tæt på at slå rekorden.

Valencias videnskabspark er ekstrem smuk arkitektur – men indholdet er dybt skuffende. Så hvis du kommer til Valencia vil jeg foreslå dig at cykle ud til parken med en picnickurv. Nyd solen, de mange bassiner, arkitekturen og bliv til mørket falder på, så du også når at opleve det, når lysene lyser bygningerne op.

En uge uden gas

Inden vi kørte ind til Valencia var vi forbi Amazon-locker for at hende de adapter, som vi havde købt online. Med dem kan vi fylde vores gasflaske overalt i Europa. Vi var kørt ud til en landsby, som havde en cooperative gasstation og efter sigende verdens bedste isenkræmmer, der bestemt ville have flasken.

Men det kommer vel ikke som en overraskelse, hvis jeg siger, at det var en umulig mission. På det cooperative gasstation kunne man ikke fylde gas på – kun på bilen. Og verdens bedste isenkræmmer havde kun den lille eller den helt store flaske – ikke vores mellemstørrelse.

Bum, bum – hvad fanden gør vi. Vi kan ikke blive ved med at leve af koldt mad. Vi besluttede os for at købe den lille flaske. Den kan byttes i alle isenkræmmerbutikkerne. Har man først flasken, så betaler man kun for ombytningen. Da vi stod i Bauhaus fandt vi ud af, at den lille flaske koster 50€ og kun kan holde en lille uges tid.

Jeg så, at vi kunne få den små engangsflasker for 5€ – der er lige så meget i, som den flaske til 50€. Og de små engangsflasker kan man få i enhver hikingbutik. Så vi besluttede os for at bestille en lille kogebrænder via Amazon – og når vi havde den, så ville vi købe gasflaskerne.