Stadig i Onil. Solen bager ned fra en skyfri himmel og selvom vi er 700m oppe, så er her dejligt varmt.

Det undrer mig hver gang, vi krydser en grænseovergang, at en usynlig streg i sandet kan skabe så store kontraster.

Vi havde ellers besluttet os for, at vi ville ind til Cordoba igen og besøge Mezquita-Katedralen – og jeg havde glædet mig. Men da arbejdsdagen var omme, var vi blevet lidt lunkne og gad ikke rigtigt.

Da vi mødte game-makeren grinede hun og fortalte, at hun i går havde haft en helt håbløs familie, der tog 5 timer om at fuldføre den her puzzle – hendes cutoff time var 2,5 timer. Vi grinede med og var sikre på, at vi ville gøre det laaangt bedre. 5 timer senere….

Vi gik tilbage langs stranden og kunne høre den lokkende tromme oppe fra skrænten. Jeg håbede, at det var fra vores plads og at jeg ville kunne nå at danse lidt til trommernes lokkende rytmer.

Der er ro på, solen skinner, køleskabet er fyldt op, der er vand i tanken, internettet er hurtigt og gasflasken er fuld. Vi holder midt i naturen ved en flod og solen skinner – fik jeg fortalt det?

Jeg har fødselsdag på torsdag og vil gerne fejre den sammen med vores nye venner i Mon La Bassa uden for Barcelona. Så vi presser den lidt og kører videre.

Tænk sig, at jeg er gift med en rigtig Highlander-udfordrer. Bo deltog i Highlander Games, hvor han sammen med The Royale Airforce og military og alle de andre håbefulde løb til toppen af bjerget for at bevise sig overfor Dronningen.I Skotland er det march og militær musik.

Nytårsdag er som alle andre steder en dag uden aktivitet – en epidemi af hovedpine og kvalme skyller hen over verdenen. Vinden var slukket og skyerne holdte fri. Perfekt dag til stranden.