Turtle lake uden turtles

Marbella ved Malaga er proppet med turister og de parkeringspladser, hvor man må holde med en camper er omdannet til camper-helved, hvor de store hvide monster-campers holder side om side. Vi valgte derfor at køre op i bjergene, hvor Bo fandt en hyggelig og rolig sø i rigmandskvarteret.

Det er en kunstig sø, som blev lavet i 1850 for at vande sukkerrør- og appelsinplantagerne i området. I dag er naturen omkring søen vild med korktræer, skildpadder og kæmpe fisk.

Men på grund af vores uopmærksomhed på naturens behov, er diversiteten og økobalancen i og omkring søen ved at blive ødelagt. Det er vist mange år siden, at der har været en skildpadde her.

Der står nogle store skeletter af huse tæt på søen. Det ser ud til, at det er mange år siden, at byggeriet er blevet stoppet og der er grafitti på søjlerne. Jeg tænker, at man på det tidspunkt bare har bygget løs og ville sælge nogle dyre lejligheder med udsigt over søen, men at miljøaktivister har fået stoppet byggeriet og er nu igang med at gendanne økosystemet i og omkring søen.

Søen og de stille omgivelser med et par hundeluftere og fiskere har givet os et par dage med ro og hygge. Solen skinner og alt er godt.

Vi har været nede i Marbella for at handle, vaske og aktivere næste måneds internet på Nikis telefon. For at komme ned til Marbella skal vi igennem det fineste kvarter med hvide huse, blomstrende buske, palmer, country clubs, golf baner og dertilhørende smukke bygninger og velplejede arealer – det helt rigtige billede af det perfekte spanien. Men her er ingen mennesker på gaden og alt er stille. De hundeluftere vi har snakket med, er udlændinge, der bor her. Og det giver også mening, for for spanierne er livet indbegrebet af kaos, højt snak, grin og store fagter – de er ikke afdæmpede som dette perfekte kvarter.

Bo har løbet en dejlig tur op i bjergene bag Marbella.