Ahh, hvor er det skønt, at være tilbage i Peniscola. Ro, en smuk udsigt og internet, der fungerer.
Vi skal jo hjem til Conrads på Mon La Bassa, så dette er bare et stop på vejen – og så kan vi ligeså godt tage nogle steder, hvor vi ved, at tingene fungerer. Og her var alt som det plejer – eller næsten – for stormen i januar havde ødelagt en del af kystvejen og vi kunne flere steder se, hvordan skrænterne var kollapset.
Aftenen før havde vi været oppe i den gamle by for at spise mega lækre burgere, som også fandtes i en glutenfri version.
Både Bo og jeg fik løbet en dejlig tur ud langs kysten.
Vi troede, at Peniscola var en mindre køretur mod Mon La Bassa og havde sagt, at vi ville komme efter arbejde.
Og sandt nok – efter arbejde og en kort løbetur pakkede vi sammen og kørte mod Mon La Bassa – men en laaang fødselsdags-indkøbsseddel.
Køretur og indkøb tog så lang tid, at vi først ankom ved 20-20.30 tiden. Heldigvis havde Cecilie lavet nok mad, til at vi bare kunne sættes os til bords og nyde herlighederne.