Alex tog med ind for at købe Ukulelen og mens vi gik rundt inde i butikken, tabte han en. En rabalder og kliren af strenge spredte sig ud i hele butikken

Vi valgte derfor at køre op i bjergene, hvor Bo fandt en hyggelig og rolig sø i rigmandskvarteret – væk fra turisterne og camperhelvedet.

Hvor er det imponerende at opleve så mange deltagere starte på én gang. Jeg stod som tilskuer og de blev ved med at vælte forbi. Og Niki fik igen ikke credit for sin 3. plads…

Efter 3 sange var al orden brudt – vi danskere ville have respekteret cirklen og filmmandens linje – men spanierne blev fanget af musikkens lokkende rytmer. Folk brød cirklen og dansede overalt.

Solen bager ned på os og vi smider trøjen. De blege overarme får farve og kroppen bliver varmet op på den behagelige afslappede måde.

Hele dagen stod på leg, hygge med Conrad’erne og snak. Det er mega hyggeligt. Og selv Bo er kommet sig over det sociale overload, som han fik sidste uge og hygger sig lige så meget, som vi gør.

Hiking tur op til North Face af Ben Nevis. Op gennem skoven via stejle stier og derefter over heden, hvor Hagrids hytte (Harry Potter) lå og hvor nogle af scenerne til Azkaban fængslet er filmet.

Jeg har skrevet det før. De lykkeligste øjeblikke ligger ikke i de store fantastiske oplevelser, men i det øjeblik, hvor alt er roligt og der er tid til at mærke livet og tage det ind.

Da vi bestilte færge-billetten fra Amsterdam til Newcastle insisterede Bo på, at det først skulle være en hel uge fremme i tiden. På det tidspunkt sad vi i Sønderborg Lystbådehavn og der var kun 7 timers kørsel til Amsterdam. Men tiden er fløjet afsted.

Støddæmperen var ikke gået i stykker – den var ‘bare’ revet ud af gevindet – bare og bare – det krævede en del timer og værktøj, som vi heldigvis kunne låne af campingpladsen.