En praktisk dag, hvor vi fik besøgt Mercedes, sendt alle vores ekstra ting til Bulgarien og fik givet Katharina sin årlige rabiesvaccine.

Vikingeløbet var næsten en duatlon med svømmefødder – det regnede så meget, så vi skulle løbe med dykkerbriller og vinduesviskere. Far og Lise trodsede regnen og kom og hilste på. Og Bo og Niki vandt deres grupper.

I dag gik vi om bag katedralen og væk fra den slagne vej – og her er virkelig smukt. Udsigten ud over Gironas gamle tage, bjergene i baggrunden og bag ved os tårner den store smukke katedral op.

Ruth er en meget interessant 70-årig kunstner fra Kibutz, Israel. Vi lærte hende at kende i Plovdiv, hvor hun i en kort periode var ‘næsten-naboer’ med os. Hun flyttede til Malaga for et par år siden. Og det pudsige var, at den lejlighed, vi havde fundet, tilfældigvis lå 2 gader fra hendes lejlighed.

Vidste du, at laks dør efter at de har gydet? At anstrengelserne for at komme til lægge æg er så udmattende, at de bare lægger sig til at dø…

Jeg havde ikke set det komme. Jeg havde glædet mig til at ungerne skulle flytte hjemmefra – glædet mig på deres og mine vegne. Men den overvældende tomrum af, at være alene med min dejlige mand har overrumplet mig.

Far Bo havde ikke forstået, at man selv skulle tage en chip, når man hentede nummeret – så derfor fik Niki ikke credit for sin flotte 3. plads. Hverken Bo, Niki eller Alex blev registreret, da de løb over målstregen.

Her er lidt koldere end jeg havde forestillet mig. Så sommertøjet er pakket langt væk. Jeg skal have købt noget skønt, farverigt, feminint og varmt tøj.

Nytårsdag er som alle andre steder en dag uden aktivitet – en epidemi af hovedpine og kvalme skyller hen over verdenen. Vinden var slukket og skyerne holdte fri. Perfekt dag til stranden.

I år er December virkelig kommet som en overraskelse. De pynter ikke så meget op til jul og 20+ grader leder mere tankerne over på forår end på jul.