En virkelig hyggelig dag nede på værkstedet, hvor vi fik skilt sidedøren og mirakuløst samlet den igen. Det nye hjul på døren er sat i og fungerer perfekt

Vi havde bestilt en færgebillet til om aftenen, men en misset afkørsel på motorvejen og kø omkring London gav os sved på panden.

En praktisk dag, hvor vi fik besøgt Mercedes, sendt alle vores ekstra ting til Bulgarien og fik givet Katharina sin årlige rabiesvaccine.

Vi har eventyr i blodet. Vi har brug for at komme ud at rejse og vende livet på hovedet. Det er et bevidst valg, som vi har taget ud fra det udgangspunkt, at det simple ærlige liv gør os mere lykkelige. Vi ejer mindre, har smidt næsten alt vi ejer ud og lever småt. Vi har friheden til at rejse og leve frit.

Det er ikke holdbart at parkere inde i byen. Der er alt for meget uro og der er intet toilet. Vi har fundet et sted lidt uden for Edinburgh ved et skisportssted, som har åbent hele året rundt.

Den dag telefonerne blev puttet i lommen og ungerne blev nærværende og deltog i vores rejse.

Sidste dag med Cecilie, Jesper og deres skønne unger. Vi skal videre ind i bjergene, hvor der på søndag er et trailløb, der forhåbentlig vil være 1000 gange bedre end det løb vi deltog i sidste weekend i Sevilla.

Det er oftest de små ting, oplevelser og mødet med nye mennesker, som gør størst indtryk. Det er oplevelsen, følelsen, latteren, historierne, sammenværet, det skæve – og alle fejlene, man grinende genfortæller 20 år efter.

Den lille landsby Plockton var som en lille paradis. Alt var perfekt. Roen i landsbyen gjorde, at jeg næsten synes, at det er et af de smukkeste steder vi har været.

Niki blev sendt afsted til Bulgarien. Han trænger til at være sammen med sine venner, grine og hygge sig. Og så er der kun en ting at gøre, at sende ham med et fly.