Vi har fundet en lille hyggelig vig med det klareste vand, Ammoussa Beach. Vi er helt alene og den lille restaurant er ved at lukke ned for i år.

Vi har fundet ud af, at vi er det helt perfekte sted. Metro direkte ind til Valencia. Ro og natur. Internet. 15 min ind til landsbyen Betera – og 100m fra campingpladsen.

Giv Bo et par løbesko på, og hans humør stiger til toppunktet.

Ungerne skal have så meget ros for deres ideer og initiativ til brugen af mobiltelefonerne. Fra at telefonerne sad fast i deres hænder og hele deres liv foregik online, så er de kommet tilbage og nyder at være sammen med os og interesserer sig for de mennesker og historier vi møder.

Nytårsdag er som alle andre steder en dag uden aktivitet – en epidemi af hovedpine og kvalme skyller hen over verdenen. Vinden var slukket og skyerne holdte fri. Perfekt dag til stranden.

Vi har fundet et helt fantastisk sted lige ned til havet og bjergene i baggrunden. Bølgerne laver hvidt skumbrus op af klipperne.

Solen skinner og det er sommer – ej, det passer ikke. Der er 14 dage til juleaften og vi er på stranden. Hvor syret er det.

Det var dejligt at være sammen som familie igen – at knuse og kramme ungerne – selvfølgelig sådan lidt hårdt og for sjovt, så kærligheden bliver pakket ind i latter, og vores teenagere bedre kan være acceptere at modtage og give de kram, som vi alle savner.

Forventningerne havde ikke været særlig store. Jeg havde forinden forsøgt at læse lidt op på byen og havde set, at man skulle se en romersk bro og en katedral – ikke noget der imponerede mig.

Uendelig varme – kroppen lukker totalt ned og bliver mat. Lysten til at lave noget som helst damper væk sammen med sveden. Lige nu længes vi efter regn – husk det, når vi sidder i Skotland og længes efter sol 😉