Pludselig kom der et løb i vejen

Med den hastighed vi rejser med, så skal vi nok bruge 10-20 år inden vi når rundt om Europa. Jeps, vi nåede kun lige akkurat til Arad. Og med det fantastiske værktøj ’Facebook Lokal’, fandt Bo ud af, at der var et løb i skoven udenfor byen. Og mens vi sad og fik frokost, blev en ny plan lavet.

Pludselig kom der et løb i vejen

Med den hastighed vi rejser med, så skal vi nok bruge 10-20 år inden vi når rundt om Europa. Jeps, vi nåede kun lige akkurat til Arad. Og med det fantastiske værktøj ’Facebook Lokal’, fandt Bo ud af, at der var et løb i skoven udenfor byen. Og mens vi sad og fik frokost, blev en ny plan lavet.

Gud ved, om vi nogen sinde når til Danmark for at hente ungerne.

Lige nu befinder vi os i en Rumænsk skov ude i absolut nowhere – her er intet internet – det efterlod vi i et af de sidste små landsbyer, vi kørte igennem.

Note til os selv. Det er ikke værd at sightseeing i 35 graders varme. Så vi endte med at gå lidt rundt og så satte vi os på en restaurant et par timer.

Flere signøjnerbørn kom og tiggede ved bordet. Det er meget værre end i Bulgarien. Og vi så flere roma-kvinder gå rundt med de smukkeste farvestrålende store nederdele, tørklæder og farvede bånd flettet ind i deres hofte-lange hår. Det er meget tydeligt, at vi er i Romaernes hjerte. Men det er ikke kun Romaerne, der er farvestrålende – Rumænerne elsker farver og pynt. Husene i landsbyerne er bygget sammen til et langt rækkehus, med store porte ind til deres baggårde og hjemmehygge. Ud til vejen skifter farvespillet – lyserødt/mintgrøn, lyseblå/orange, brun/grøn, et hus dækket af klinker, et andet overdækket af ornamenter – stadig i et overdådigt farvespil, nedløbsrør i snørklede mønstre og smukt udformede skorstene. Selv i de fattige landsbyer sparer de ikke på udsmykningen. De gamle damer med kjoler, forklæder og tørkælder om det lange hår sidder på bænken udenfor porten og småsnakker. Hestevogne, æsler og høstakke ligger side om side med store bimmere, der kører hjernedødt stærkt og flere gange har vi gispet højt og er blevet enige om, at det vist er bedst at holde rigeligt med afstand til bilen foran – problemet er bare, at når vi kører langsommere for at lave mere afstand, så overhaler den næste fartglade idiot – der lige så godt kunne være en 10tons tung lastbil, så snart der kommer en tvivlsomt lille hul i de modkørendes kortege.

Selvom der er meget natur, så er det svært at finde et sted at wild-campe – eller det er i hvert fald ikke tydeligt, hvor vi kan holde ind. Og hastigheden på nettet er en joke, så snart man kommer udenfor storbyerne, hvor der er et hujende højt 4,5G netværk. Så digital-normads har det svært i Rumænien.

I nat har vi sovet herregodt her i den rumænske skov uden internet og dødsensfarlige bølger, der slår vores hjerneceller ihjel 😉 Og lige nu nyder vi atmosfære ved målstregen med cykelister der kommer i mål, musik og familier, der sidder under hvert sit lille spot i skyggen og nyder weekenden. Løbet hedder ’Bike Run & Fun’ og der ligges lige så meget vægt på fun og familie delen, som sports-eventet. I aften er der stor bål, koncert og et lille grillsted, hvor vi skal spise. I går aftes under madlavningen løb vi tør for gas, så når vi søndag kommer ud af skoven, skal vi finde en gas-station, hvor vi kan få fyldt vores flaske op.

Relaterede blogposts