Så fik Alex den første bunke bøger med under armen – der er nok at give sig til. Og bum, fik læreren sat hele familien igang. Det bliver et fantastisk forløb

Med lidt omrokeringer nåede jeg det hele – og helt uden stress.

Vi aftale med Ziza og Yair, at vi kunne bo i deres største yurt og igen følte vi os virkelig heldige. Vi havde et køkken, opvarming, senge, toilet og solopvarmet bruser. Vi kunne frit bevæge os inde på deres og naboens grund.

Det viste sig, at være det absolut mest cool par på 80 år. Hende og jeg snakkede leende i munden på hinanden og afsluttede hinandens sætninger. Jeg er så glad for, at jeg taler flydende tysk.

Så fik Bo endelig nok. Det har været ham, der havde været overtaleren til, at vi jo ikke hele tiden kunne køre efter solen og at det her ikke var så slemt. Vi skulle se tiden an 😉

Chinchón er holdt i dusede farver i sand, rosa og olivengrøn. Den er virkelig smuk og fyldt med atmosfære. Kirke, kloster og en tyrefægtningsarena.

Vi havde ellers besluttet os for, at vi ville ind til Cordoba igen og besøge Mezquita-Katedralen – og jeg havde glædet mig. Men da arbejdsdagen var omme, var vi blevet lidt lunkne og gad ikke rigtigt.

Julen har aldrig været én bestemt dato – men på det tidspunkt, hvor vi kunne samle familien. Og denne gang skal Niki afsted til Skotland og fejre jul med kæresten, Holly. Så derfor vi holder vi jul med ham inden han smutter.

Den lille landsby Plockton var som en lille paradis. Alt var perfekt. Roen i landsbyen gjorde, at jeg næsten synes, at det er et af de smukkeste steder vi har været.

Alex havde ét ønske til jul – og det var en ovn, hvor han kunne bage julesmåkager og lave julemad. Han ønskede det så meget, at han ville bruge sine lommepenge på at leje en lejlighed til os juleaften.