Nytårsløb og nytårsaften lige uden for Malaga

Løbet var ikke en konkurrence om, hvem der kom først – men hvem, der havde den cooleste udklædning! Vinderene var et par, der havde klædt sig ud som snegle.

Sneglene havde lagt sig fladt på et skateboard og lavet et sneglehus på ryggen. De skubbede sig frem med hænderne – hvilket var ret hårdt, på den ikke helt flade rute.

Bo og et par af de andre deltagere havde forsøgt at løbe hurtigt. Men de blev hele tiden holdt tilbage af en bil, der langsomt kørte foran dem. På et tidspunkt indhentede jeg alle dem, der var foran mig – inklusiv Bo. De var blevet stoppet ved et fodgængerfelt og fået af vide, at de ikke kunne løbe videre lige nu. Det har var jo ingen konkurrence, så de skulle bare tage det stille og roligt! Ha, Bo tage det stille og roligt til et løb… det endte selvfølgelig med, at konkurrencegenet alligevel tog over og Bo sprintede mod mål og løb over målstregen som den første.

Men der var ingen præmie til ham – kun til de meget opfindsomme deltagere og deres kostumer.

Stranden og nytårsaften

Hvor er det fedeste sted at holde nytårsaften… på stranden selvfølgelig – med udsigten ind over hele Malaga. Vi havde sat os op til det helt store festfyrværkeri.

Jeg lavede den lækreste tallerken med masser af salat, friske asparges og cherrytomater. Hjemmelavet thousand island over de mange rejer og en tunmousse i avokado – for mig en tallerken fuld af maks lækker mad.

Jeg troede, at jeg havde købt citronmousse til Bo og Alex – men det viste sig at være en citronsorbet, som blev serveret optøet. Det fremkaldte mere latter end mums.

Vi snakkede, hyggede og spillede.

Ved 23-tiden gik vi ind mod byen for at se, hvordan spanierne fejrer nytåret. Strandpromenaden lå øde hen – enten fejrer de hjemme med familie og venner, eller også tager de op på det centrale torv, hvor der er en kæmpe fest.

Kl. 24.00 stod vi klar på stranden for at opleve et brag af fyrværkeri – vores undren var stor, da der kun kom enkelte små private raketter og flere kanonslag.

Tilbage i camperen ville vi lidt forsinket fejre nytåret som spanierne gør det. I de sidste 12 sekunder inden nytåret forsøger de at spise en vindrue i sekundet. For hver succesfuld slugte vindrue bliver den pågældende måned en succes.
Så vi havde også købt druer – men Alex havde valgt verdens største og saftigeste druer med sten. Den første drue kom i gal hals og Alex var ved at kløjs i dens saft. Det var så vildt, at jeg panikkede og bankede løs på hans ryg.
Et par dage forinden havde Bo fortalt, at der er et lille dansk barn, der var blevet kvalt i en drue. Så tragisk.

Med alle i god behold gik vi i seng til lyden af kanonslag.