Pludselig gik varmen mig på. Vi holdt ude midt i solen og den gik mig på hjernen. Så fra vi tog beslutningen om at komme videre til vi sad i bilen gik der højst 10 min.
I købmanden var kassedamen ved at drive mig til vanvid – jeg ville ikke presse hende, men helt ubevidst blev mit smil stramt og min stemme sarkastisk. Vi forsøger at undgå plastikposer, så vi vejer altid grøntsager og frugt af og putter dem ned i en stofpose. Men det kunne damen ikke håndtere, vi skulle hente poser og putte dem i. Jeg forsøgte at forklare hende, at poserne ikke var gode for naturen og at de vil ende op i havet og slå fisk ihjel. Efter en del frem og tilbage fandt hun en meget kompliceret måde at bippe klistermærkerne og med en lige så sarkastisk smil ønskede hun min fisk et godt liv 😉 ha, ha
Vi kørte til 19.30 og har slået lejr i Caransebes, hvor vi også overnattede sidste år.
Arbejdet er afsluttet. Vi spiser vores morgenmad tager ned og kigger på det lokale marked og så kører vi til Arad – en smuk by, der ligger på vores rute. I aften er vi forhåbentlig i Ungarn – vi arbejder os derhenad.
Vores hastighed er nok et meget godt billede af, hvor meget vi får os bevæget på turen.