Vi havde ellers besluttet os for, at vi ville ind til Cordoba igen og besøge Mezquita-Katedralen – og jeg havde glædet mig. Men da arbejdsdagen var omme, var vi blevet lidt lunkne og gad ikke rigtigt.

Så fik vi lavet vores gas – og det fejrede vi med en kop velfortjent varm kaffe.

Vi kører hele tiden på kanten af regnen. En koldfront ligger hen over hele Europa og Sydfrankrig og Nordspanien bliver hårdt ramt. Vi har valget mellem at blive og ride koldfronten af eller køre igennem et par dage og komme ud på den anden side.

Karneval, kunstbutikker og små hyggelige gader i det gotiske kvarter var med til at gøre turen ind til Barcelona helt speciel.

Det handler om, ikke at lade angsten for det ukendte og virussen styre os. Vi rejser med respekt for de lokale mennesker, som vi møder og vi respekterer de lokale restriktioner og regler. Tilpasningsparathed er vigtigere end nogensiden.

På vej ind i byen så vi, at de var ved at sætte et hegn op, som det man bruger til opløb til maratons, koncerter eller parader. I det her tilfælde fandt vi ud af, at der skulle være et Hellig-3-konger-optog med karnevals-vogne og uddeling af 9 ton slik – altså 9000 kg slik – eller vægten af 3 af vores campervan med indhold.

Der er ro på, solen skinner, køleskabet er fyldt op, der er vand i tanken, internettet er hurtigt og gasflasken er fuld. Vi holder midt i naturen ved en flod og solen skinner – fik jeg fortalt det?

Giv Bo et par løbesko på, og hans humør stiger til toppunktet.

Efter den lidt skuffende oplevelse ved lystbådehavnen i går, havde vi planlagt at tage til en rigtig strand med sand og mulighed for at lege.

Det begynder at regne, og vi må trække os ind på en campingplads, hvor vi kan få fast strøm.