Solen skinner i Madrid - det er kun heroppe ved bjergkæden, at det er køligere og regnen truer.
Det havde blæst lidt om i løbet af natten og her til morgen er skyen fra i går trukket ned til os. Solen skinner stadig og har lavet den laveste og tættest regnbue, jeg nogen sinde har set – Alex mente, at man næsten kunne røre den.
Efter morgenmaden er vi kørt ind til Madrid. Det er lidt svært med hovedstæderne og deres grønne zoner, som vi ikke må køre ind i i vores gamle dieselbus. Den er præcist et år for gammel til at må køre i miljøzonerne. Så vi skulle først finde ud af, hvor langt ind vi måtte køre. I Madrid afhænger det af, hvor luftforurenet centrum er. Det viste sig, at præcis i dag kunne vi køre helt ind til den inderste ring/centrum for fodgængere – perfekt.
Vi måtte parkere gratis i 4 timer og tænkte, at det var helt fint – hvem kan få 4 timer til at gå med at gå rundt… bum – det kan vi. Det betød, at vi kun nåede den inderste del af centrum, inde ved siden af slottet. Vi ville have været henne ved de 3 store kunstmuseer og besøge den store park.
Vi nåede at få den ultimative spanske oplevelse. Vi ledte efter et autentisk sted at spise og fandt en mad-hal, hvor de i hverdagen solgte specialiteter. Her om søndagen var det kun de små spisesteder, der havde åbent – eller dvs. at fiskehandleren solgte små fisketapas. Ostehandleren solgte små ostetapas, vinhandleren solgte drikkevarer, slagteren solgte skinke og pølser osv.
Larmen og kaosset i madhallen var total. Folk snakkede i munden på hinanden. Der var ingen kø ved madboderne og det var næsten umuligt at få bestilt. Folk stod og sad alle vegne. Og humøret var højt og muntret.
Vi fandt en lille bod, hvor vi kunne få Totillas (æggekage med kartofler), friturestegte grønne peberfrugter, en tomatsalat med brie og brød med lufttørret skinke. Det smagte fantastisk!
Niki var gået sukkerkold på vej herhen. Og kombinationen af larmen og kaosset gjorde, at han gik helt ned – bogstavligt talt. Han nægtede at spise noget og satte sig sammen med Katharina under bordet.
Efter madhallen gik vi forbi en butik og fik købt en pakke sushi og 2 små kakao til Niki.
Vi måtte skynde os tilbage til bilen. Vi gik gennem Madrids shoppinggade – og vi skyndte os forbi alle de skønne butikker. Nu har jeg glædet mig så meget til, at jeg skulle til Spanien og købe nyt tøj, og så skal vi skynde os!
Niki fik købt sig et lokalt sim-kort, så det bliver billigere at holde kontakte med kæresten Holly in the scottish Highlands.