I dag er det Nikis fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaa. Kage med 16 lys, morgenmad på sengen og morgensang – alt er som det plejer at være. Bare meget mere hyggeligt og intimt.

Så fik vi lavet vores gas – og det fejrede vi med en kop velfortjent varm kaffe.

Julemånedens mange opgaver med indkøb, gaver og bagning er alle blevet proppet ind på 3 dage – så når vi heller ikke at blive træt af det! Juleaften er den 21. – så kan Niki nå at være med.

Vi kørte ind til mekanikeren efter arbejde og løb (Niki og Bo). Bilen får nogle smæk, når vi kører ud på eventyr. Vi skal selvfølgelig altid ud på den lille umulige vej, for at finde ud af, hvor den fører hen.

I Norge var vores fantastiske hverdag fyldt med hiking de mest syrede steder med en kulisse fyldt med vandfald, bjerge, klipper, brusende floder, blikstille bjergsøer, træhuse og hyggelige små byer.

Fyrtårnet ligger malerisk placeret ude på en spids med stejle klippesider ned mod havet – og lige derude i bølgerne dukkede en hval op.

Vi lader bilen stå hernede i Grækenland og tager flyveren hjem. Hvis vi til januar skal køre tilbage til Grækenland, så er vi ikke sikre på, at det bliver så nemt at komme ned gennem Europa og tilbage til solen og roen.

Hvor mange bøger kan man nå at læse på en dag? 2 halve – hvor er det dumt, at begynde på nummer 2, når nummer 1 ikke er færdig endnu, men jeg skulle bare lige se, om den var værd at læse….

Efter den lidt skuffende oplevelse ved lystbådehavnen i går, havde vi planlagt at tage til en rigtig strand med sand og mulighed for at lege.

Okay, det er et seriøst trail-løb i bjergene – selv de helt små unger blev sendt ud på en teknisk svær 4km – og samtidig blæste det stadig seriøst – så meget, at jeg var ved at miste fodfæstet flere gange oppe på toppen. Jeg tør slet ikke tænke på de små spinkle 8-årige, der var blevet sendt alene derop på toppen!