Længsel efter at køre videre – og evnen til at finde eventyret, hvor man er

Når man først har følt friheden ved at rejse, så er det svært at være i lockdown.

Heldigvis må vi bevæge os frit rundt, så længe der er en gyldig grund. For os er de gyldige grunde tilstrækkelige. Indkøb og motion ad libitum. Det er en meget bedre lockdown end i Spanien, hvor Bo løb i cirkler i olivenlunden, hvor vi boede.

Her på campingpladsen skal vi ikke bære maske og alle er virkelig fantastiske mennesker. Vi hygger, snakker og i går sad vi rundt om bålet med månens skær blinkende som små diamanter i bølgerne.

Eventyr på en øde strand

I forgårs var vi ved at få kuller. 

Der er en lille øde strand på den anden side af bugten. Man kan kun komme dertil med båd eller ved vandring ad en smuk sti gennem skoven. Stranden ligger ca. 1 times gang herfra, så det er til at overskue. 

Vi havde været på standen et par dage forinden, så vi vidste, at vi ville være helt alene. Vi pakkede vores vandretaske med telt, soveposer og liggeunderlag og tog på eventyr – mere skulle der ikke til, for at bryde trummerummet og tone kulleret ned. 

Da vi vandrede ud ad campingpladsens port med rygsækkene fyldt, var vi allerede i en helt anden stemning. Vandretur gennem landsbyen, olivenlunde og strand – og til sidst ad den smalle skovsti, hvor man til slut skal kravle på klippe, for at komme ned til stranden.

Vi fik samlet ind til et bål og sat teltet op. 

Mens vi sad og stirrede ind i de hypnotiske gløder tømte vi fuldstændig hjernen og lod vores sind flyde med bølgernes skulpen. 

Vi gik tidligt i seng og sov i 10 timer. Så dejligt. Jeg spiste morgenmad siddende i min sovepose og nød udsigten ud over vandet og klipperne bag os.

Vi var allerede tilbage på campingpladsen ved frokosttid – fuldt opladet og klar til endnu en uge i lockdown.

Kan man ikke rejse ud på eventyr, så må man finde de små eventyr, der ligger lige uden for porten.

Vi bor på stranden

Vi er flyttet fra skyggen under træerne ud på stranden. Vi står 15m fra strandkanten og har den smukkeste udsigt.

Det er umuligt at sidde udenfor og arbejde i solen – men vi har hele tiden bølger og fuglekvidder i baggrunden, og når vi kigger op fra skærmen, så nyder vi de græske farver: Sand, olivengrøn og blå.

Vasketøj hænger og blæser tørt i solen og den varme vind.

Mød vores naboer – 70 år er ingen alder!

Vores nye naboer Anne og Bern er super søde. De er henholdsvis 70 og 67 år gamle og dyrker triatlon. Hver dag er de enten ude at cykle eller løbe og så slutter de altid af med at crawle i havet. De sprudler af energi og man kan overhovedet ikke mærke, at de er 70. Bern kan løbe op med Bo – han lægger sig i Bos slipstrøm og får læ og så tuner han ind på Bos rytme.