Med en lidt skuffet og negativ indstilling til Portugal kørt vi videre fra bjergsøen. Natten til i dag var ultra kold og vi havde måtte sove med varme på hele natten. Batteriet var tømt og planen var egentlig at finde en billig campingplads.
Efter at have besøgt 4 pladser for campere gav vi op. De var alle fuldt optaget og meget lidt hyggelige med store hvide campere side om side. Et af stederne var ejeren decideret uhøflig og havde spurgt hvorfor helvede vi ikke var skredet endnu – det var godt nok på portugisisk, men der var ingen tvivl. Så stemningen var lav.
Efter sidste campsite tog vi ind på politistationen for at høre dem, hvad vi må og ikke må i forbindelse med wildcamping og vores lille røde bil. Den unge betjent sagde, at så længe vi bare ‘parkerede’, så ville de ikke sige noget til, at vi overnattede i det fri. Så vi besluttede os for, at følge vores hollandske vens anbefalinger for et wildcamping-spot lige ved kysten – og vi havde nu kørt så meget, at batteriet var fyldt igen. Så hurra for det.
Portugiserne er ekstremt trætte af alle os campere, der her ved Algarve-kysten indtager deres strande og smukke områder. Så flere steder er blevet gjort til camper-fri-zone og man får en bøde på 200 euro, for at campere. Men vi lukkede øjnene og med betjentens ligegyldige holdning over campere – så længe man opfører sig ordentlig – og vores vens anbefalinger, så sprang vi ud i det vilde ulovlige liv og fandt et sted godt gemt væk mellem buske og krat og langt fra huse.
Det var blevet sent og mørkt, men vi kunne høre bølgernes brusen nede på stranden og se de andre små campere ude ved klippen.