Vi bliver nødt til at lære det. Det sted jeg havde fundet til overnatning havde så dårlig internet, at vi blev nødt til at køre videre mod Edinburgh. Så ønsket om at besøge Alnwick – det slot, hvor Harry Potter lærte at flyve på kosten – blev slettet fra ønskelisten.
Vi fandt ud af, at man ikke kunne arbejde om bord på færgen. Internettet kostede kassen. Så da vi kom i land lå der rigtig mange små opgaver og henvendelser til Bo, som han skulle tage sig af. De første 2 timer i England blev derfor tilbragt på en blæsende utiltalende parkeringsplads udenfor byen.
Planen var at køre stille og roligt op til Edinburgh med 1 overnatning eller 2. Vi ville helt vildt gerne besøge slottet Alnwick, som var kulissen bag de scener, hvor Harry Potter lærte at flyve. Her kunne man lave alle mulige ting inkl. at flyve på en kost. Men da vi ankom til den lille by, som jeg havde fundet – og dobbelttjekket, at der var 4G – var forbindelsen så lav, at vi med et meget dybt suk og en del stress besluttede os for at køre hele vejen til Edinburgh.
Den første overnatningssted var ligeledes med så langsom 4G, at vi måtte finde en plads helt inde i centrum. Så vi endte på noget så ucharmerende som en trafikeret gade inde i midtbyen – og meget få træer, som vi kunne sætte os bag.
Men igen, det er imponerende, hvor meget et par ørepropper hjælper. Så vi faldt godt i søvn.