Tilbage til vores plads ved Albandeira Beach tæt på Benagil grotten. Det er som at komme hjem igen.
Det er her midt i naturen, at vi føler os allermest hjemme. Vi elsker stilheden. Vi nyder, at der er tid til at fordybe os i bøger, arbejde, projekter, skole, strandtennis – som vi kalder klokbold, da det siger klok, klok, når man rammer – og lange gåture.
Længere ude på vestkysten var det blæsevejr, men her er det skønt. Her er læ og solen skinner.
Efter arbejde går vi en lang tur. Alex, Bo og jeg går ind på byen Armacao de Pera, hvor vi besøger en gammel fæstning med en lille kirke. Selve fæstningen er kollapset ved jordskælvet i Lissabon i 1755. Kun det hvide kapel står tilbage og skuer ud over havet. Her fra denne klippe har portugiserne forsvaret kyststrækningen mod pirater.