Regn, regn og atter regn. Det er ikke altid lige chamerende at være camper-man.

Her er lidt koldere end jeg havde forestillet mig. Så sommertøjet er pakket langt væk. Jeg skal have købt noget skønt, farverigt, feminint og varmt tøj.

Det var med blandede følelser, at Niki tog hjem til Holly. Han var glad, fordi han havde fået en halv dag mere med hende – og samtidig ked af det, fordi de skulle sige på gensyn.

Så fik vi gasflasken fyldt op. Der er en gut hernede ved kysten i Marbella, Malaga, der har specialiseret sig i ‘ulovligt’, at fylde gasflasker.

Vi har slået lejr på bredden af Donau på Rumænien siden – lige derude midt i strømmen går grænsen mod Bulgarien og de træer jeg kigger på, har Bulgarske rødder. Her har vi brugt de sidste 11 år af vores liv. 11 helt fantastiske år fyldt med rejser, muligheder, sol og eventyr.

Giv Bo et par løbesko på, og hans humør stiger til toppunktet.

Titanic scenen, hvor DeCaprio tager pigen ned på nederst etage, hvor de danser hele natten til irisk folkemusik – det var den klasse vi havde booket. Vi var bundskrabet, dem de andre ikke må lege med.

Vi havde tilmeldt os et nytårsløb i Torremolinos, en landsby ved Solkysten, 12 km udenfor Malaga. Så vi vendte ned mod det pulserende liv igen.

Vi ønsker virkelig at se Portugal – og det kan da ikke regne for evigt, eller hvad?