Inspirerende Power Kvinder +70

Mit mål er at blive en af de seje og inspirerende 70 årige kvinder vi har mødt. Og det giver mig 25 år til at træne min krop op – så mon jeg ikke kan nå det?

Inspirerende Power Kvinder +70

Jeg samler på de gode historier på Power Kvinder, der allerede er gået på pension. 
De er dybt inspirerende.

Deres krop og sind er lige så unge som vores – og Bo og jeg kan spejle os totalt i deres livsstil og appetit på livet.

80 årige latterbombe
67 årige kajakroer
70 årige triatlet

Lavt stofskifte og en sund krop

Efter jeg fik børn gik jeg helt ned med stress og lavt stofskifte. Det har været en lang sej kamp, for mig at komme ud på den anden side igen. Jeg har mest fokuseret på kost, vitaminer og naturmedicin. Jeg ville ikke ende i systemet og have en læge til at fortælle mig, hvad jeg føler og skal. Så jeg tog skridtet ud på min egen vej til selvhelbredelse; tog uddannelsen indenfor funktionel medicin, Sundhedsrevolutionær hos Umahro Cadogan og blev behandlet af en professor i funktionel medicin og hormonterapi. 

Et af de bedste ting, jeg har lært er at lytte til min krop. Finde ud af, hvad der er godt og hvad der er skidt. Og ikke mindst at respektere det – også i sociale sammenhænge!

Det har været en fantastisk rejse, hvor jeg har fået livet tilbage.

Men ’undskyldningen’ om det lave stofskifte har også været en sovepude for mig. 
”Jamen, jeg har lavt stofskifte, så jeg kan ikke holde til så meget fysisk.”
”Mine celler bliver ikke fyldt så hurtigt op med energi, som andre menneskers celler.”

Begge udsagn er til dels rigtige. Men det betyder ikke, at jeg det er umuligt at træne min krop op. Jo stærkere min krop bliver, jo mindre energi skal jeg bruge på at cykle op ad bakken.

Mit mål er at blive en af de seje og inspirerende 70 årige kvinder vi har mødt. Og det giver mig 25 år til at træne min krop op – så mon jeg ikke kan nå det?

Relaterede blogposts