Det viste sig, at være det absolut mest cool par på 80 år. Hende og jeg snakkede leende i munden på hinanden og afsluttede hinandens sætninger. Jeg er så glad for, at jeg taler flydende tysk.

Dagens højdepunkt var en raw chokolade kage med nødder og tørrede bær + en lemon curd med marengstop – selv kaffen var helt speciel.

En langsom tur gennem de små gader med kanaler, cykler og både – pauserne, hvor vi sad på kanten af kanalerne, var de bedste!

Vi ønsker virkelig at se Portugal – og det kan da ikke regne for evigt, eller hvad?

Ahh, hvor er det skønt, at være tilbage i Peniscola. Ro, en smuk udsigt og internet, der fungerer.

Far Bo havde ikke forstået, at man selv skulle tage en chip, når man hentede nummeret – så derfor fik Niki ikke credit for sin flotte 3. plads. Hverken Bo, Niki eller Alex blev registreret, da de løb over målstregen.

Lederen i ungdomshuset havde fortalt os, at hun var flyttet til Olhao på grund af den hyggelige stemning nede ved lystbådehavnen og vi måtte ikke gå glip af den smukke, smukke solnedgang.

Vi havde parkeret på en plads med udsigt til Marocco. Havnebyerne var så tæt på, at vi kunne se vinduerne i højhusene og kranerne i havnen.

Vi havde fundet et lokalt løb, hvor vi alle kunne være med. Bo på 15k og ungerne og jeg på 5k. Niki blev nummer 3 i sin gruppe og Bo blev nummer 3 i gruppen for de modne mænd.

Ha, snydt! Delfinerne havde bestemt sig for, at lege et andet sted her til morgen..