Hjemmeundervisningen

Hjemmeundervisningen går over alt forventning. Matematikundervisningen var den hyggeligste undervisningstime, vi endnu har haft.

De skulle lære sin, cos og tan – enhedscirklen og hvordan man generelt bruger trigonometri til at udregne vinkler og sider i en trekant. De styrer begge for vildt. Niki huskede en læresætning ‘soh cah toa‘ som hjælper dem begge med at huske, hvilke formler der skal bruges.

Nikis klasse er ikke rigtig kommet igang endnu og de har hverken fået bøger eller lektier. Så vi kører videre med Fransk-Matematik-Kunst – 3 fag, som vi kan undervise i uden at have bøgerne fra klassen. Niki bruger appen Duolingo til at lære fransk – Niki har fundet ud af, hvilket konkurrencemenneske han er og kæmper for at ligge øverst.

Efteråret begynder langsomt at snige sig ind på os – bjergene har fået et gult skær og nogle af træerne er blevet farvet smukt røde. Det er utroligt smukt at se på.

Kirken er kun åben et par timer om ugen – og vi var så heldige, at det præcis var i dag. Kirken har en meget interessant historie fra dengang Skotterne, efter slaget ved Culloden og den efterfølgende sult, udvandrede til Canada. Det var præcis herfra at udskibningen skete. Der sad en frivillig ved kirken, som gladeligt fortalte om historien, hvordan der havde været fyldt med mennekser, der med fest og optog tog afsked med sine kære, der skulle sejle over Atlanten. Det skulle have taget 4 uger at krydse Atlanten – men det tog dem 11 uger. Flere døde undervejs. Tænk at sidde ude midt på Atlanten med dine unger – med uvisheden om, hvor langt der er endnu og med en mad- og friskvandsdepot, der var planlagt til 4 uger!
De var blevet lovet, at der ville være forråd til den første vinter, redskaber, såsæd og skovet land, så de allerede kunne begynde at så – men de kom frem til fuldstændig ukultiveret land og ingen hjælp. Det endte med at de overfaldt forrådskamrene og stjal det de skulle bruge.

Da jeg tidligere på dagen sad og planlagde vores rute for de næste dage poppede de byer, som jeg søgte på op i Canada. Jeg havde tænkt, at det var underligt, at for hver landsby, var der 3-4 byer ved samme navn i Canada. Det viser sig nu, at det var Skotterne, der havde navngivet de nye steder efter deres hjemstavn. I dag er der flere canadier, der besøger Ullapool og opsøger kirken og kirkegården for at finde frem til sine forfædre.

Eftermiddag tog vi ind til Ullapool for at handle og kørte tilbage til roen og den utrolige smukke natur ved kirken.