Hiking og hollænderen

Vi var landet lige i starten af en længere hikingrute op gennem bjergene. I løbet af formiddagen kom der adskillige mennesker, der kom ud for at nyde juledagene på en aktiv måde. Der var mountainbikere, løbere, hundeluftere og familier med småbørn og bedsteforældre.

Efter arbejde og skole gik vi selv en lang tur op på bjerget og kunne se Malaga og vandet ude i horisonten.

Vi søgte på løb i området og fandt 2 løb lidt længere oppe i bjergene bag Malaga. 2,5 km og 1,8 km – så selv jeg kunne være med.

Vi satte os derfor i bevægelse og kørte i retning mod løbene.

Nogen gange trækker man en nitte med det overnatningssteder, som man vælger ud online – og det har var en af de gange. Vi kom til en picnic områder, der efter sigende skulle være helt fantastisk med udsigt ud over en sø og bjergene og i skyggen af en olivenlund – ja, det lyder lækkert, ik? Men sandheden er, at olivenlunden lå for foden af en motorvej og udsigten over søen var ødelagt af enorme elmaster. Der lå papir og affald spredt. Og følelsen af at være der var helt forkert.

Hollænderen

Der var en enlig hollandsk kvinde, der holdt parkeret. Da vi ledte efter et sted at parkere bilen for natten, rullede hun vinduet ned. Hun havde været der en lille times tid og viste ikke helt, hvad hun synes om stedet – hun havde følt sig så usikker, at hun var på nippet til at køre videre, selvom det nu var tæt på at blive mørkt.

Mens vi stod og snakkede med hende var der en bil, der var kørt op ved siden af os og en mand stod og rodede rundt i poser og mad – efter 45 min kørte han videre. Det hele virkede suspekt.

Vi valgte at køre tæt op til hollænderen og blive for natten – det var blevet så sent, at der ikke nyttede noget at køre videre.

Hollænderen er en single kvinde på 36 og hendes hund. De vil tunere Europa rundt det næste halvandet års tid. Hun arbejder online som Publisher-Editor for en udgiver af bøger, hvor hun sidder som mellemled mellem forfatteren og printhuset. Hun er halv hollænder og halv armenier, opvokset i de italienske alper og gået på international skole. Efter et par måneder på tur var hun begyndt at føle sig lidt ensom og søgte nu selskab.