Gud hvor er jeg glad for vores lille camper! Og i campingcenteret har vi lige fået bekræftet, at vi har valgt 100% rigtigt, at vi købte vores Westfalia.

Vi sov på parkeringspladsen. Og hvem kunne have vidst, at lørdag den 28. marts var vores sidste dag med fri bevægelighed.

Niki blev sendt afsted til Bulgarien. Han trænger til at være sammen med sine venner, grine og hygge sig. Og så er der kun en ting at gøre, at sende ham med et fly.

Selvom det er mega hyggeligt her hos Conrad på Mon La Bassa, så trænger vi også til noget Dudek-tid. Vi kører mod Valencia igen, hvor vi skal til et løb oppe i bjergene.

Den smukkeste natur med floden, brusende kløft, hvor vandet var som en tornado og bjergene i baggrunden. Og laaangt udenfor internettet, så vi blev nødt til at køre igen! ÆV

Vi valgte at køre videre mod Murcia og overnatte på halvvejen – og ankomme, mens det stadig er lyst. Det er ikke nemt, når dagene er så korte. Det er mørkt lidt over seks – og mørket falder hurtigt.

Så ændrer Corona igen vores måde at rejse på. Men denne gang er det heldigvis meget mere afslappet. Restauranter og barer holder lukket, men vi er alligevel meget sjældent ude at spise eller drikke en kop kaffe, så det har ingen betydning for os.

Alex havde ét ønske til jul – og det var en ovn, hvor han kunne bage julesmåkager og lave julemad. Han ønskede det så meget, at han ville bruge sine lommepenge på at leje en lejlighed til os juleaften.

En langsom tur gennem de små gader med kanaler, cykler og både – pauserne, hvor vi sad på kanten af kanalerne, var de bedste!

Dagbog 23.-30. oktober: Efter en hektisk afslutning på det bulgarske eventyr er det skønt at være tilbage i camperlivet. Vi har glædet os til at overvintre i Grækenland. Nordgrækenland er fantastisk smuk med bjerge og gode hiking muligheder. Vi har en del venner og bekendte i området – især fra Bike Odessey, som Bo har deltage i 3 gange. Vi havde planer om at blive i Nordgrækenland i en måned men pga corona og restiktioner, så besluttede vi os for at køre sydpå.