Det er oftest de små ting, oplevelser og mødet med nye mennesker, som gør størst indtryk. Det er oplevelsen, følelsen, latteren, historierne, sammenværet, det skæve – og alle fejlene, man grinende genfortæller 20 år efter.

Det viser sig, at familien Conrad er mestre i bordfodbold – og ungerne elsker at spille det. Jeg skrev til ungdomshuset og vi blev inviteret til at spille sammen med de unge mennesker. Det var mega fedt!

Tja, Niki var helst blevet i Skotland. Men jeg synes nu, at det er rigtig dejligt at være samlet igen. De havde givet ham den mest fantastiske og mindesværdige jul og nytårsaften.

Vi aftale med Ziza og Yair, at vi kunne bo i deres største yurt og igen følte vi os virkelig heldige. Vi havde et køkken, opvarming, senge, toilet og solopvarmet bruser. Vi kunne frit bevæge os inde på deres og naboens grund.

Vi har fundet en hyggelige parkeringsplads i skoven udenfor Barbete – stranden ligger lige nedenfor skrænten og vi kan høre bølgerne slå ind. Surferne kommer forbi, for at bedømme, hvor bølgerne bryder bedst.

Vi kørte videre til Cottbus, en by mellem grænsen til Polen og Berlin. Her skulle efter sigende være en smuk altmarkt – gammel by.

Jeg troede, at der ville være mange flere billeder at vælge imellem, når drengene kom til – men nej, ligesom os ‘glemmer’ de at tage billeder – så sorry. Hvis du vil følge med, så bliver det med ord og ikke billeder!

Sherry’ens hjemby, gamle kirker og en bymur – de små gader var hyggelige og kirkerne næsten gotiske. Centrum overraskede os med store butikker, et stort netværk af gågade og masser af mennesker. Vi havde ikke forestillet os så stor en by.

Giv Bo et par løbesko på, og hans humør stiger til toppunktet.

Jeg kom afsted og ca. 1 km ude satte jeg mig på en stenmur under de gamle oliventræer og mediterede – det var helt fantastisk dejligt at sidde i solen og stilheden.