I dag er det Lindas fødselsdag. Hurra, hurra, hurraaaaa.... Hun ønsker sig, det liv hun har!
En dejlig dag på Mon La Bassa, venner og alle dyrene.
Familien Conrad er blevet gode venner med en kvinde, der har lejet et gammelt smukt stenhus med lidt jord til. Hun elsker dyr og begyndte at redde dyr fra kummerlige forhold. Efterfølgende er hun blevet kendt som hende, der redder dyr – og flere og flere kommer til.
Samtidig har hun sammen med 5 familier åbnet en friskole, hvor undervisningen foregår i den lille gårdhave eller ude ved dyrerne. Skolen vokser hele tiden og har nu 30 børn i alderen 4-9 år og en håndfuld lærere ansat.
Et 100% vegansk projekt med fokus på dyrevelfærd og børns livsglæde, som for nogen dør ud, når de begynder i skole.
Det er så her, at Familien Conrad har parkeret deres enorme veteranbus på 11 meter – indrettet med stort køkken, mega seng/sofa og et toilet. De har alt. Varmt vand, ovn, stort køleskab, en almindelig vask og bordplads.
Det er mere et tiny-house, end det er en camper. Og den er heller ikke så mobil, som deres lille grønne bil.
Det her er deres base, hvor de rejser ud med en bil, der ligner vores. Samme størrelse og med et popup-tag. Deres er dog uden køkken og med flere sæder, da de er 5 personer + en datter og svigersøn bosiddende i Danmark.
Jeg har ikke brug for balloner og champagnepropper, der popper. Den her dag, var lige præcis så hyggelig og perfekt, som jeg kunne ønske mig.
Et besøg hos dyrene, som alle går sammen – grise, geder, hunde og heste i den ene indhegning og heste, æsler, grise og køer i den anden.
Fødselsdagskagen var super lækker – en glutenfri, vegansk gulerodskage. En kage, som Conrads havde sørget for.
Om eftermiddagen gik vi alle en tur ud for at se en tussegammel redskabsskur. Jeg mener, at Jesper sagde, at den var 500 år gammel – den var bygget af marksten og med liljer på taget. Ungerne havde fået en af Mon La Bassas hunde med i snor og gik og hyggesnakkede.
Sushi til aftensmad og hygge på sofaen.
Ungerne havde spillet spil hele dagen og vi kunne næsten ikke rive dem fra brættet, da det var blevet sengetid.