Vi havde delt os. Bo og Alex besøgte Eiffeltårnet og Niki og jeg besøgte Louvre. Jeg klatrede op i Eiffeltårnet for 20 år siden sammen med min veninde Tina og Niki ville allerhelst besøge Louvre.

Jeg har set nogle smukke strande og vild natur på den midterste finger, Mani – på Peloponnese. Men det er ikke til at finde et sted, hvor vi kan stå uforstyrret.

En stille morgen, som vi nød ved den smukke havn. Vi gik en tur langs landsbyen ud til forsamlingshuset, hvor der var små boder, der solgte lokale ting.

Hjemmeundervisningen går over alt forventning. Matematikundervisningen var den hyggeligste undervisningstime, vi endnu har haft.

Som danskere har vi en medfødt empati og respekt. Den bruger vi, når vi bevæger os. Vi bliver indenfor loves rammer, vi holder afstand og bruger maske, når vi er på offentlige steder. Vi tager tests og isolerer os, når det er påkrævet.

Det er oftest de små ting, oplevelser og mødet med nye mennesker, som gør størst indtryk. Det er oplevelsen, følelsen, latteren, historierne, sammenværet, det skæve – og alle fejlene, man grinende genfortæller 20 år efter.

Jeg har ikke savnet at være sammen med danskere. Men for en uge siden lavede jeg alligevel et opslag i van-life-facebook-gruppen om der var nogle danskere ved Algarve eller familier med teenagere og hjemmeundervisning. Der var desværre ingen respons.

Niki havde fået lov til at besøge et animation og 3D bureau, der blandt andet laver VR. Det er så fantastisk for ham at se, hvad han kan bruge sin uddannelse til.

Vi besluttede starte vores sightseeing tidligt, så vi på en hyggelig måde kunne nå at køre via Krakow og Wroslaw videre mod Danmark.

Peronne ligger i et vådområde med floder, små søer, øer og kanaler. Det er utroligt smukt. Vi planlagde at blive. Få en afslappet dag og nyde det gode vejr med en lang løbetur ud langs kanalen.