Dagen startede med lidt nøja over Katharinas formodede parring i går. Jeg snakkede med dyrelægen og han kunne tilbyde en kasterering. Skal hun have en hormonbehandling for at afbryde graviditeten, så skal vi vente 21-25 dage...
Vi besluttede os for at afvente situationen – måske er vi så heldige, at hun er så langt henne i løbetiden, at vinduet, hvor hun kan blive gravid er overstået. Måske nøjes vi med skrækken og en hund der er gået fra en uskyldig jomfru til en tæve. Seriøst, den opførelse hun har lige nu, hvor det eneste hun tænker på, er at slippe væk, er så forskellig fra vores lille søde og velopdragne Katharina. Hun er blevet kugleskør.
Om eftermiddagen tog vi ned til den lokale strand og varme kilde med små fisk, der nipper gammel hud af.
Storm fik overtalt Jesper til at hoppe i bølgerne med deres boards. Så jeg skiftede også til badedragten og listede ned i bølgen azurblå. Vandet er iskoldt – men dejlig forfriskende, når man kommer op igen.
Cecilie og Jesper skulle ordne et par ting, så vi blev sat af og gik tilbage til Mon La Bassa, hvor jeg begyndte at lave mad. Ungerne spiste så meget, at jeg næsten ikke kunne følge med og jeg måtte hele tiden finde på nye ting at tilberede…