Hvis fokus kun er på billeder, så mister man magien i nuet.

Vi er kørt ned af bjerget for at mødes med familien Conrad i forbindelse med world-unschooling-eventet, som foregår hver første tirsdag i måneden.

Hjemmeundervisningen går over alt forventning. Matematikundervisningen var den hyggeligste undervisningstime, vi endnu har haft.

Bo starter altid dagen ved sin computer – han når at arbejde en times tid inden jeg begynder at røre på mig. Efter morgenmaden løb vi en tur – ikke sammen – for Bo er noget hurtigere end mig og løber meget længere.

På vej ind i byen så vi, at de var ved at sætte et hegn op, som det man bruger til opløb til maratons, koncerter eller parader. I det her tilfælde fandt vi ud af, at der skulle være et Hellig-3-konger-optog med karnevals-vogne og uddeling af 9 ton slik – altså 9000 kg slik – eller vægten af 3 af vores campervan med indhold.

Solen skinner og det er sommer – ej, det passer ikke. Der er 14 dage til juleaften og vi er på stranden. Hvor syret er det.

Skoven omkranser den turkisblå sø og bjergene ligger ude i horisonten. Virkelig et af de smukkere og meget rolige steder, vi har overnattet.

Vi skal videre. Bo er ved at brænde sammen og har brug for at isolere sig og komme ud at deltage i et løb igen.

Ahh, hvor er det skønt, at være tilbage i Peniscola. Ro, en smuk udsigt og internet, der fungerer.

Sevilla overraskede os totalt – de vedligeholdte små labyrint-gader, plazaer, store monomenter, katedralen, spisesteder og det gamle slot var med til at gøre atmosfæren helt fantastisk.