En hval – se en hval…

Fyrtårnet ligger malerisk placeret ude på en spids med stejle klippesider ned mod havet – og lige derude i bølgerne dukkede en hval op.

Først troede jeg, at det var en haj. Vi havde lige gået og jokes med shark-tornado filmen – og så dukker en spids finne op af havets overflade. Men ved nærmere eftersyn er det en hval – med hvide aftegninger i ansigtet – ligesom Free Willy – en spækhugger. WAUW siger jeg bare.

Vi stod ved kanten og jeg har helt klart snerten af højdeskræk både på mine og andres vegne. Jeg panikken totalt, hvis der er nogen, der går for tæt på kanten – og jeg semi-panikker også, når ungerne klatrer på klipperne – selvfølgelig ikke disse lodrette klipper – men generelt, når de klatrer nogen steder, som jeg vurderer er alt for stejlt.

Når vi kiggede ind mod Skye, så kunne vi se den klippeside, hvor Niki og Bo tog de fantastiske billeder i går – men vi kunne desværre ikke se præcist det punkt, de løb ud til.

Det viser sig, at der er en storm, der er på vej mod Irland, Skotland og England. Og da vi begyndte at søge på vejret, så så vi, at der flere steder ved østkysten i England og Skotland er kommet så meget regn, at de har totale oversvømmelser. Det er fuldstændig urealistisk at tænke på, når vi har høj blå himmel og vindstille.

Men orkanen/stormen Lorenzo er altså på vej mod os. Så vi bliver nødt til at tække os selvom vi slet slet ikke har oplevet Skye færdig. I morgen kører/sejler vi til Malaig, hvor ungerne skal med Harry Potter Expressen til Fort William.

Inde ved Fort William ser det prognoserne ud til, at der hverken kommer ret meget vind eller regn – her har vi fundet et skovområde, hvor vi kan parkere i læ. Hvis det bliver værre end en almindelig blæsevejr og lidt regn, så søger vi ly i en Bed & Breakfast. Rather safe than sorry.