Et par tåre og en grødet stemme. Bo forsøgte at sige farvel og sætte ord på, hvor svært det havde været at skære det bånd, som var ældre end Nicolas.

Vores naboer Silke og Dieter fra Nordtyskland elsker Danmark og det er der, de kører til om sommeren – i vinterperioden er de her i Sydspanien.

På mandag tager Bo op til Mediegruppen for at sige tusind tak for 16 virkelig gode år. Mette, der har været ved Mediegruppen lige så lang tid som Bo, er sygemeldt og vil derfor ikke være der på mandag. Vi besluttede os derfor for at køre forbi hendes lille perle lige udenfor Christiansfeldt.

Vi havde besluttet os for, at holde stop i byen Eger i det nord-østlige Ungarn – der er ikke så mange dage, til løbet i Polen begynder og vi bevæger os ikke så hurtigt gennem landsskabet.

Jeg har fødselsdag på torsdag og vil gerne fejre den sammen med vores nye venner i Mon La Bassa uden for Barcelona. Så vi presser den lidt og kører videre.

Vi har fundet os til rette i et lille gult hus med den smukkest udsigt ud over det græske øhav. Ude i horisonten stikker en lille ø op af havet, Elafonisos. Solen går ned lige bag ved øen og sender klare røde farvetoner ud over byen.

I går var det 1,3 km – i dag er det 1,8 km gennem små snævre gader og trapper i en bjerglandsby. Så det er ikke nemme kilometer.

Hvor forsvandt dagen hen. Jeg havde forestillet mig, at der både var tid til at læse lidt samt at besøge mor nede ved Esbjerg Festuge, hvor hun står ved en af containerne og hjælper en veninde.

Julemånedens mange opgaver med indkøb, gaver og bagning er alle blevet proppet ind på 3 dage – så når vi heller ikke at blive træt af det! Juleaften er den 21. – så kan Niki nå at være med.

Niki blev sendt afsted til Bulgarien. Han trænger til at være sammen med sine venner, grine og hygge sig. Og så er der kun en ting at gøre, at sende ham med et fly.