Titanic scenen, hvor DeCaprio tager pigen ned på nederst etage, hvor de danser hele natten til irisk folkemusik – det var den klasse vi havde booket. Vi var bundskrabet, dem de andre ikke må lege med.

Jeg tænkte, at det måske bare var os, der havde en lyst til at ses med danskerne igen, så jeg blev enormt glad over, at de pludselig stod foran vores lille camper – hele flokken.

Parkeringspladsen lå alt for tæt på en stærkt befærdet vej med tunge lastbiler. Med ørepropper sov vi dog godt. Søen var også fyldt med blåalger, så jeg fik heller ikke svømmet her.

Så stopper det! Bilens batteri er helt dødt og vi kan slet ikke starte bilen.. Jeg synes, at vi snart har taget vores del af ting, der skal repareres – men sådan er det nok, når man kun har råd til en ældre model.

Kan man ikke rejse ud på eventyr, så må man finde de små eventyr, der ligger lige uden for porten.

Det undrer mig hver gang, vi krydser en grænseovergang, at en usynlig streg i sandet kan skabe så store kontraster.

Jeg har fødselsdag på torsdag og vil gerne fejre den sammen med vores nye venner i Mon La Bassa uden for Barcelona. Så vi presser den lidt og kører videre.

Vi havde delt os. Bo og Alex besøgte Eiffeltårnet og Niki og jeg besøgte Louvre. Jeg klatrede op i Eiffeltårnet for 20 år siden sammen med min veninde Tina og Niki ville allerhelst besøge Louvre.

La Linea de la Conception er en hyggelig lille hvidkalket landsby på grænsen til Gibraltar. Vi løb lige ved siden af grænsen og landingsbanen og ud langs stranden.

Alex, Bo, Katharina og jeg gik en tur ned af de snævre gader, købte saltede mandler, druer og figner i den lille grønthandler og hyggede hele eftermiddagen.