En dag, hvor vi bare er
Vi skal ikke lave noget - og alligevel så er der vildt gang i den hele tiden. Der bliver leget, spillet, snakket, grinet, lavet mad og hygget.
En dag, hvor vi bare er
Vi skal ikke lave noget – og alligevel så er der vildt gang i den hele tiden. Der bliver leget, spillet, snakket, grinet, lavet mad og hygget.
Cecilie og jeg kan slet ikke få snakket færdig – kender du det, når du møder en person, hvor alt bare flyder naturligt?
Vi når slet ikke at få færdiggjort de forskellige emner, inden samtalen helt naturligt drejer sig ind på noget helt tredje. Så tit starter en ny samtale med; “lige for at afslutte…” eller “apropros..”
Cecilie fandt ud af, at vi har skrevet sammen for et år siden, da jeg forsøgte at finde flere informationer om at rejse fuld tid med ungerne og deres undervisning. Så det er lidt pudsigt, at det præcist er hende, vi løber ind i.
Alex elsker det
Det er især dejligt at se Alexander blomstre op. Han har fundet sin plads sammen med Silke på 11 og Storm på 14. De giver ham noget, som vi ikke kan huske, at han nogen sinde har fået. Jow, hans ven Valo elskede matematik og spil, men samtidig lå der en kulturel barriere, hvor Alex alligevel var lidt anderledes.
Lige nu opfører ungerne sig som om, at de altid har kendt hinanden og de komplementerer hinanden. Alex har ikke kedet sig en enste gang. Det er dejligt at se, hvordan han helt naturligt indgår i et fællesskab.
Vi har fået besked på, at han er blevet optaget på Vejleford Efterskole på Outdoor linjen. Det bliver jo fuldstændig forrygende for ham, at indgå i det kærlige og sjove fællesskab, der er på skolen. På skolen er fællesskab og omsorg for den enkelte elev det vigtigste, så jeg har det rigtig godt med at sende ham derhen et år, selvom vi ikke er lige ved siden af.
Mest læste
Tags
Relaterede blogposts
