Den smukkeste og alligevel mest frustrerende dag

Den måde vi rejser på kræver internet. Ungerne skal i skole, på Bo skal på arbejde – både for at tjene penge, men også fordi han har aftaler, der skal overholdes. Så er der ingen internet, så kan vi desværre ikke blive. Lige meget hvor smukt det er!

Dagen startede perfekt. Vi havde sovet ved en strand i den allernordligste del af Highlands – hvide sandstrande som i Caribien. Sorte køer gik i strandkanten og græssede tang – og langsomt bevægede de sig videre mod kliterne mod nord.

Jeg har flere gange tænkt, at highlands minder lidt om naturen ved skovlegepladsen på Fanø – bare vildere, større og ‘uendeligt’. Der er Loch (søer) overalt – vandfald, floder og vådområder.

Der er kontraster over det hele – alt er ‘blødt’ men med klipper, bjerge og fløjlsbløde søer, hvor overfalden ligner silke. Selvom det ikke regner, så hænger regnen alligevel lige over bjergtoppene.

Jeg gik en tur med Katharina og faldt i snak med flere mennesker. Først en fyr, som havde været ude at svømme. Han boede lidt længere oppe ad vejen i et lille kunstner-samfund ala Christiania. Tatoveringer over alt og en ulvehund, der hed Wolf. Bagefter snakkede jeg med et par, der også rejste rundt som os sammen med deres Golden Retriever. Katharina og deres golden legede vildt.

Mens jeg stod og snakkede havde Bo og ungerne besluttet sig for at køre videre. Vi skulle op og besøge den største hav-grotte i Skotland, Smoo Cave. Meget charmerende med et stort hul i taget og i den indre del et vandfald, hvor floden væltede ned i grottens dyb og forsvandt videre ud gennem underjordiske gange.

Men det var ikke grotten, der var det mest fantastiske – det var den efterfølgende gåtur ud på den vindblæste næs langt oppe på klippen.

På vejen ud til spidsen havde vi spyttet om kap. Det viser sig, at der er en Gummi Tarzan gemt i Niki – fuck han kan spytte langt. Bo lignede en tøs ved siden af. Jeg turde godt udfordre Bo til en spyttekonkurrence – men da jeg skulle spytte endte jeg kun med bobler, der løb ned af hagen og bagefter faldt vi alle sammen af grin, så jeg næsten pissede i bukserne.

Bo blev så kæk, at han stillede sig op og tissede ud over klippen – i stærk medvind og urin, der spredte sig som dråber.

Udsigten herfra var fuldstændig fantastisk, uovertruffen – nok et af de smukkeste steder, jeg har været. Vi sad længe og bare kiggede og indhalerede indtrykkende, stilheden og den gode stemning.