Bo og Cecilie er gamle naboer fra Østerbro!

Jeg tænkte, at det måske bare var os, der havde en lyst til at ses med danskerne igen, så jeg blev enormt glad over, at de pludselig stod foran vores lille camper – hele flokken.

Vi smuttede ned på stranden, hvor Niki og Alex sad og gravede tunneler i sandet. Det endte med, at vi tilbragte hele eftermiddagen på stranden med fødderne i vandet og snakkende. Alle hyggede sig og nød vintersolens varme stråler.

Det mest fantastiske var at se ungerne sidde i grupper og snakke eller sidde og grave sammen i sandet. Ingen var for store til at hygge sig. Og ingen sad med deres mobiler og googlede eller snakkede med en på den anden side af jorden.

Niki lavede Hvalen Valborg, som allerede var vasket væk dagen efter

Fælles er, at der er intet vi skal nå – vi kan bare nyde øjeblikket og gribe den næste.

Kaffe og kage på øko-klosteret

Da solen var forsvundet fra vores lille strand brød vi op. De ville videre til et nedlagt kloster med butik og cafe. Der er en økologisk klosterhave, hvor alle de friske råvarer til butikken og cafeen bliver produceret.

Vi blev inviteret med og takkede taknemmeligt ja.

Så snakken fortsatte siddende på jorden i klostergården, hvor vi havde dækket op og nød eftermiddagens sidste solstråler. Alle hyggede, alle snakkede, alle lo – og vi grinede lidt af, at vi hippie-agtigt sad på jorden og drak vores kaffe og delte 4 stykker glutenfri, vegansk kage. – ha, og her ved jeg godt, hvad du tænker 😉

Under samtalen fik jeg nævnt, at Bo skam også var en baggårdskat fra Østerbro. Og lidt grinende sagde Cecilie, at der, i Koldinggade overfor kirken, var hun kommet som weekendbarn hos sin mor og havde gået i søndagsskole. Svupelidup. Hvad sker der, når universet serverer barndommens legekammerater for dig. Det viser sig, at Bo og Brian havde værelse lige op ad Cecilies søskendes værelse – altså væg mod væg! Og at de var kommet meget sammen som børn. Jette havde tit passet Cecilies søskende.

Hvor er det hele bare for vildt.

Trine og Brian skulle hjem og pakke og ungerne var begyndt at fryse. Så vi brød op.

Så resten af aftenen var vi med Bo en tur ned af Memory-lane.