Parken udenfor Versailles er virkelig hyggelig. Den ligger tæt på Paris og bliver jævnligt brugt af vanlifers. Vi var 3 biler, der overnattede. Vejret var okay.

Pludselig gik varmen mig på. Vi holdt ude midt i solen og den gik mig på hjernen. Så fra vi tog beslutningen om at komme videre til vi sad i bilen gik der højst 10 min.

Så fik vi lavet vores gas – og det fejrede vi med en kop velfortjent varm kaffe.

Det var blevet sent og den helt specielle gylden farve, der falder hen over landskabet og giver et eventyragtigt skær inden tusmørket falder på, var allerede begyndt.

Vi havde parkeret på en plads med udsigt til Marocco. Havnebyerne var så tæt på, at vi kunne se vinduerne i højhusene og kranerne i havnen.

Isle of Skye er mere klippet og rå, end det vi har set indtil nu. Skrænterne ned mod vestkysten går flere steder lodret.

Dagen startede med høj puls og træning – vi skubbede og skubbede og skubbede den 3,5tons tunge bil op ad græsset, ud på vejen og hen til en lille bakken, hvor bilen kunne få nok fart på, til at Bo kunne kickstarte den.

Med den hastighed vi rejser med, så skal vi nok bruge 10-20 år inden vi når rundt om Europa. Jeps, vi nåede kun lige akkurat til Arad. Og med det fantastiske værktøj ’Facebook Lokal’, fandt Bo ud af, at der var et løb i skoven udenfor byen. Og mens vi sad og fik frokost, blev en ny plan lavet.

På vej ind i byen så vi, at de var ved at sætte et hegn op, som det man bruger til opløb til maratons, koncerter eller parader. I det her tilfælde fandt vi ud af, at der skulle være et Hellig-3-konger-optog med karnevals-vogne og uddeling af 9 ton slik – altså 9000 kg slik – eller vægten af 3 af vores campervan med indhold.

I skoven med lyden af et rumlende vandfald i baggrunden. Så er vi ‘hjemme’ igen – i naturens stilhed. Ja, det er sjovt, som lyden af et vandfald kan være beroligende men lyden af en motorvej er irriterende!