Vi har fundet ud af, at vi er det helt perfekte sted. Metro direkte ind til Valencia. Ro og natur. Internet. 15 min ind til landsbyen Betera – og 100m fra campingpladsen.

Vi kørte ind til mekanikeren efter arbejde og løb (Niki og Bo). Bilen får nogle smæk, når vi kører ud på eventyr. Vi skal selvfølgelig altid ud på den lille umulige vej, for at finde ud af, hvor den fører hen.

Det er nok den hyggeligste og et af de mest atmosfærefyldte landsbyer vi har besøgt. De små stejle gader med hvide huse emmer af historie, gamle kirker, nonneklostre, porte, et slot og en slotsmur.

En virkelig hyggelig dag nede på værkstedet, hvor vi fik skilt sidedøren og mirakuløst samlet den igen. Det nye hjul på døren er sat i og fungerer perfekt

Gud hvor er jeg glad for vores lille camper! Og i campingcenteret har vi lige fået bekræftet, at vi har valgt 100% rigtigt, at vi købte vores Westfalia.

En langsom tur gennem de små gader med kanaler, cykler og både – pauserne, hvor vi sad på kanten af kanalerne, var de bedste!

Vi valgte at køre videre mod Murcia og overnatte på halvvejen – og ankomme, mens det stadig er lyst. Det er ikke nemt, når dagene er så korte. Det er mørkt lidt over seks – og mørket falder hurtigt.

Vi var 5 mennesker omkring julefrokosten fra 3 kontinenter, 3 vidt forskellige professioner og i alderen 14-70. Ruth er kunstner og fra Israel og opvokset i en fattig kibutz – Gohwai er ph.d. og fra Taiwan – og vi er simple mennesker fra Danmark.

Hvor er det imponerende at opleve så mange deltagere starte på én gang. Jeg stod som tilskuer og de blev ved med at vælte forbi. Og Niki fik igen ikke credit for sin 3. plads…

Unge spanske hingste og modne spanske tyre udfordrer mine drenge – de var begge maks presset i deres grupper og krydsede målstregen med bankende herte.