Caminoen og løb/klatring

Der kom hele tiden et par vandrere forbi ude på vejen over San Sebastian. Det viste sig, at vi havde sovet lige på Caminoen. Vi snakkede med et ungt fransk par, der skulle gå i 4 uger og var startet på den franske del.

Solen skinnede og alt var virkelig dejligt. Det er utroligt, som vejret har indflydelse på vores humør – især fordi vi er så afhængige af det. Hvis vi sad krøbet ned i vores sofa i stuen, så var det ligemeget med lidt dårligt vejr.

Bo havde fundet en løberute. Den gik som et 8-tal. Først en cirkel ned om fiskerlejet og derefter en cirkel op på bjergkammen, hver på 4 km.

Alex valgte ruten op på bjergkammen. Han mente, at den ville være smukkest – og Bo forvissede os om, at den ikke ville være særlig stejl. Min bare røv!

Da vi endelig var nået toppen var jeg ved at brække mig af anstrengelse. Og lungerne var ved at sprænges.

Heroppe var der den mest fantastiske udsigt ud over Spaniens klippede nordkyst og havet, der strække sig så langt øjet rækkede.

På stien stod der et æsel og græssede – Alex skulle ikke nyde noget af at gå forbi uhyret – æsler sparker jo, det ved alle, der har læst tegneserier. Flere æsler gik lidt længere oppe på bjergryggen. Det slog mig, at i skotland delte vi stier med fårene – her deler vi med æslerne…

Da vi kom ud for enden af bjergryggen, så gik stien stejlt, stejlt ned mod vandet. Det var klatning på klipper sammen med Katharina.

Vi måtte pladse Katharina af, selv gå ned ad klipperne og derefter kalde på hende. Hvis hun bare fik lov til at løbe, så er jeg bange for, at hun ikke helt kunne kontrollere de 4 ben eller nå at bremse, og torpedere os – og med klipper på den ene side, en næsten lodret væg fyldt med buske på den ene side og en sti man skulle halvt klatre ned ad, så skulle hverken Alex alle jeg nyde godt af en fri hund.

Klatreturen var helt vild fed. Det var ikke svært, men alligevel udfordrede nok til, at være spændende.

Nede i godt behold, så var der kun én vej tilbage – og det var op – via en direkte vej op gennem en klippespalte med træer på begge sider. 2 gange måtte jeg kapitulere og gå. Men motivatoren Alex fik mig hurtigt op i “løb” igen.

Jeg gentager lige mig selv fra en forrige indlæg – vi bliver glade i låget af at løbe!

I morgen vil det regne ekstremt meget – op til 100mm i timen, så vi skal desværre videre.