Cadiz – og De hellige 3 konger

På vej ind i byen så vi, at de var ved at sætte det hegn op, som det man normalt bruger til opløb til maratons, koncerter eller parader. I det her tilfælde fandt vi ud af, at der skulle være et Hellig-3-konger-optog med karnevals-vogne og uddeling af 9 ton slik – altså 9000 kg slik – eller vægten af 3 af vores campervan med indhold.

Det var noget, der kunne få adrenalinet op i Bo. Og dagens mål blev ikke sightseeing, men at få posen fyldt med slik!

Jeg havde en romantisk forestilling om, at Cadiz er en lille smuk landsby ala Peniscola. Små gader, en smuk katedral og en gammel fort – så jeg var noget overrasket, da vi kørte ind i Cadiz omgivet af broer, infrastruktur, industri og højhuse.

Da vi kom helt ud på yderste spids af Cadiz kørte vi gennem den gamle bymur med kanonerne og ind i den gamle by. De smukke seværdigheder, som turistsiderne reklamerer med, lå spredt mellem de lettere forfaldne gader – slet ikke så velplejet og smukt, som mange af de andre byer, vi har besøgt.

Der var 3 timer til De hellige 3 konger ville starte deres optog, så jeg fik alligevel min vilje, og vi gik rundt i de lidt forfaldne og meget lige gader for at se de meget smukke seværdigheder, kirker og plazaer.

Bo kan godt interessere sig for kristendom, hvis bare motivationen er i top

Optoget skulle starte kl. 17.30 i en park i den nye bydel og slutte kl. 18.00 her i den gamle bydel. Så for at få det perfekte sted at stå, gik vi derhen kl. 17.30.

Mens vi stod der og frøs i skyggen og den forblæste gade ud til havnen, kom de Hellige 3 konger kørende – i den forkerte retning! De var først på vej hen til deres karnevalsbil – altså, var det allerede lidt forsinket.

Men nu havde vi jo det perfekte spot, så et kvarter fra eller til.

Bum, bum, vente, vente, vente… vente en time, vente to

Ja, hvad skal jeg sige – Spanien…
Kaos, larm, store armbevægelser og aldrig til tiden.

Noget forsinket kom tivoli-sælgere gående og solgte helium-ballonner, slik! og vand – og efter yderligere laaang ventetid listede optoget endelig meget meget langtsomt forbi.

Farver, figurer, lys, musik og børn, der sad og smed bolcher ud til højre og ventre. Et eller andet sted var De hellige 3 konger gemt – men jeg fandt dem aldrig.

Det tog nok tre kvarter at passere. Jeg havde sat mig omme bagved med Katharina, så hun ikke ville blive trådt ned af Bo’er, der kæmpede for at få fyldt posen. Jeg var så gennemkold, at man kunne bruge mig som køleelement i en picnic-kurv.

Alex ville ikke være bekendt at stå med posen åben og bede børnene på de smykkede optogsbiler om at smide slik i sin retning – men det var Bo ikke for fin til. Han hev posen ud af hænderne på Alex og stod med udstrakte arme, bedende øjne og høje tilråb og tiggede og bad om slik, som han greb i luften med posen.

Ude af kontrol skrabte han slik til sig

Klokken var blevet 21 og alt for sent til at nå tilbage til camperen for at lave mad – den stod parkeret langt ude på molen. Så vi kæmpede os gennem menneskemængden og ned på et hamburgesaria, hvor Bo og drengene fik en baconburger hver og jeg fik råmarineret tun med lime/chili og en super lækker salat med avokado.

Trætte, tilfredse og med en stadig gennemkold mor på passagersædet kørte vi med dagens udbytte ud til en skov for at sove.