Vores dejlige lille perle udenfor Valencia er blevet til en lokal losseplads i løbet af de par måneder, som vi har kørt mod Portugal og tilbage igen.
Det er dejligt og en gensynsglæde, når vi finder tilbage til de steder, hvor vi har haft det super godt.
Men denne gang blev vi mødt med gamle køleskabe, tøj, der lå spredt og byggeaffald. Totalt bulgarsk stil. Ude af øje, ude af sind. Det er så trist, at vi ikke kan skaffe vores affald væk på en ordentlig og bæredygtig måde…
Jeg fik ikke taget nogle billeder af det sørgelige syn, så dette billede, er lånt fra nettet, bare for at illustrere – her i Spanien er det jo slet ikke så frodigt.