Ermita er en kirke ude i skoven. Her er altid roligt og masser af plads. Her var der både vand og løberuter, så alt var fjong.

Pludselig gik varmen mig på. Vi holdt ude midt i solen og den gik mig på hjernen. Så fra vi tog beslutningen om at komme videre til vi sad i bilen gik der højst 10 min.

Niki er sammen med Holly og vi er i stirling i venteposition til mekanikeren mandag morgen.

Indtil nu har vi været aktive sammen og forsøgt at tilpasse os hinanden og lære hinanden at kende. I dag er mere stille og rolig. Alle ungerne laver lektier og hygger sig. Bo har trukket sig ind på værelset sammen med Niki og jeg skal ud at handle og købe hundemad.

Jeg kom afsted og ca. 1 km ude satte jeg mig på en stenmur under de gamle oliventræer og mediterede – det var helt fantastisk dejligt at sidde i solen og stilheden.

Giv Bo et par løbesko på, og hans humør stiger til toppunktet.

Vi vågnede ude ved mindegraven og borgvolden fra Vikingernes tid. Vikingerne har haft deres sydlige handelsplads her.

Efter den lidt skuffende oplevelse ved lystbådehavnen i går, havde vi planlagt at tage til en rigtig strand med sand og mulighed for at lege.

Vi ønsker virkelig at se Portugal – og det kan da ikke regne for evigt, eller hvad?

Den smukkeste natur med floden, brusende kløft, hvor vandet var som en tornado og bjergene i baggrunden. Og laaangt udenfor internettet, så vi blev nødt til at køre igen! ÆV