Vi kører hele tiden på kanten af regnen. En koldfront ligger hen over hele Europa og Sydfrankrig og Nordspanien bliver hårdt ramt. Vi har valget mellem at blive og ride koldfronten af eller køre igennem et par dage og komme ud på den anden side.

Så fik Alex den første bunke bøger med under armen – der er nok at give sig til. Og bum, fik læreren sat hele familien igang. Det bliver et fantastisk forløb

I vores nye livsstil, så oplever vi næsten noget nyt hver eneste dag og får det bedste ud af øjeblikkene. Men nu hvor jeg tænker tilbage på denne lørdag, så husker jeg hverken steder eller mennesker, som vi har snakket med.

Nationalparken Loch Lomond, Callender. Vi er blevet i landsbyen hele dagen. Hygge, lektier, arbejde og en dejlig gåtur i hovedgaden med små hyggelige butikker.

Efter en løbetur kørte vi videre mod vest. Endelig begyndte det eventyrlige landskab – småregn, dis og tusmørke gjorde naturen mystisk.

Vi kørte ind til mekanikeren efter arbejde og løb (Niki og Bo). Bilen får nogle smæk, når vi kører ud på eventyr. Vi skal selvfølgelig altid ud på den lille umulige vej, for at finde ud af, hvor den fører hen.

Kan man ikke rejse ud på eventyr, så må man finde de små eventyr, der ligger lige uden for porten.

Så stopper det! Bilens batteri er helt dødt og vi kan slet ikke starte bilen.. Jeg synes, at vi snart har taget vores del af ting, der skal repareres – men sådan er det nok, når man kun har råd til en ældre model.

Bo faldt på klipperne og har nu dybe hudafskrabninger i begge håndflader og et trykket ribben. Han nåede at blive så træt i benene, at han ikke længere kunne koncentrere sig om at løfte dem højt nok hen over klipperne.

Da vi bestilte færge-billetten fra Amsterdam til Newcastle insisterede Bo på, at det først skulle være en hel uge fremme i tiden. På det tidspunkt sad vi i Sønderborg Lystbådehavn og der var kun 7 timers kørsel til Amsterdam. Men tiden er fløjet afsted.