Gud hvor er jeg glad for vores lille camper! Og i campingcenteret har vi lige fået bekræftet, at vi har valgt 100% rigtigt, at vi købte vores Westfalia.

Niki blev sendt afsted til Bulgarien. Han trænger til at være sammen med sine venner, grine og hygge sig. Og så er der kun en ting at gøre, at sende ham med et fly.

Så fik Alex den første bunke bøger med under armen – der er nok at give sig til. Og bum, fik læreren sat hele familien igang. Det bliver et fantastisk forløb

Ahh, hvor er det skønt, at være tilbage i Peniscola. Ro, en smuk udsigt og internet, der fungerer.

Hamburg er meget hyggeligere, end jeg havde forventet. Centrum med søerne og kanaler overalt. Den gamle bydel er storslået.

Det er oftest de små ting, oplevelser og mødet med nye mennesker, som gør størst indtryk. Det er oplevelsen, følelsen, latteren, historierne, sammenværet, det skæve – og alle fejlene, man grinende genfortæller 20 år efter.

Jeg har ikke savnet at være sammen med danskere. Men for en uge siden lavede jeg alligevel et opslag i van-life-facebook-gruppen om der var nogle danskere ved Algarve eller familier med teenagere og hjemmeundervisning. Der var desværre ingen respons.

I dag er det Nikis fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaa. Kage med 16 lys, morgenmad på sengen og morgensang – alt er som det plejer at være. Bare meget mere hyggeligt og intimt.

Det er første gang, at vi har karantæne i camperen. De andre gange har det været i en lejlighed, hvor vi hurtigt har følt os indelukket. Men i camperen har vi stadig haft følelsen af frihed.

Den måde vi rejser på kræver internet. Ungerne skal i skole, på Bo skal på arbejde – både for at tjene penge, men også fordi han har aftaler, der skal overholdes. Så er der ingen internet, så kan vi desværre ikke blive. Lige meget hvor smukt det er!