Alex tog med ind for at købe Ukulelen og mens vi gik rundt inde i butikken, tabte han en. En rabalder og kliren af strenge spredte sig ud i hele butikken

Fuck – 7-8 butikker og et campingcenter senere har vi måtte indse, at vores universelle gasflaske ikke findes her Spanien – i resten af europa, ja – men ikke i Spanien.

Vi skal ikke lave noget – og alligevel så er der vildt gang i den hele tiden. Der bliver leget, spillet, snakket, grinet, lavet mad og hygget.

Dagen startede med høj puls og træning – vi skubbede og skubbede og skubbede den 3,5tons tunge bil op ad græsset, ud på vejen og hen til en lille bakken, hvor bilen kunne få nok fart på, til at Bo kunne kickstarte den.

Vi har et projekt, der skal afleveres. Så det er stressende både at passe arbejdet, være afhængig af, at vi er koblet til strøm og flygte fra regnen på samme tid – Bo er ballert og træt i hovedet.

Solen skinner og det er sommer – ej, det passer ikke. Der er 14 dage til juleaften og vi er på stranden. Hvor syret er det.

Julen har aldrig været én bestemt dato – men på det tidspunkt, hvor vi kunne samle familien. Og denne gang skal Niki afsted til Skotland og fejre jul med kæresten, Holly. Så derfor vi holder vi jul med ham inden han smutter.

Med lidt omrokeringer nåede jeg det hele – og helt uden stress.

Med en lidt skuffet og negativ indstilling til Portugal kørt vi videre fra bjergsøen. Natten til i dag var ultra kold og vi havde måtte sove med varme på hele natten. Batteriet var tømt og planen var egentlig at finde en billig campingplads.

Vi vågnede tæt på startområdet og solen skinnede ned fra en skyfri himmel. Den gamle by i baggrunden og de spanske landskab ude i horisonten.